DR-profil angriber rutineret DF'er

Kim Bildsøe Lassen langer ud efter Mogens Camre, fordi DF-politikeren er kommet med en voldsom kritik af TV Avisen

Kim Bildsøe Lassen mener ikke, at Mogens Camre beriger debatten. Foto: JP
Kim Bildsøe Lassen mener ikke, at Mogens Camre beriger debatten. Foto: JP

Det tidligere EU-parlamentsmedlem for Dansk Folkeparti Mogens Camre har været ude og kritisere TV Avisen på sin facebookprofil, efter han fredag aften havde set et indslag med Manu Sareen og DR's Erkan Özden.

Beskeden går blandt andet på, at Erkan Özden og Manu Sareen ikke kan tage stilling til folkevandringen i Danmark, da den ene stammer fra Mellemøsten og den anden fra Indien.

Og den kritik har fået DR's topprofil, Kim Bildsøe Lassen, til at gå til angreb på Camre.

'Det er udmærket og nødvendigt med kritisk granskning af det arbejde jeg og mine kollegaer laver på TV Avisen. Det sker heldigvis hver eneste dag i form af offentlig debat, mails og breve og diskussioner på de sociale medier. Og selv om jeg og vi af og til kan synes, at kritikken kan være urimelig eller forkert, så er det en afgørende del af den demokratiske debat, som skal kendetegne et land og et samfund som vores,' skriver Bildsøe og fortsætter:

'Dine bemærkninger om Erkan Özden har bare intet med den debat at gøre. Den er ikke funderet i faglige, indholdsmæssige problemer, men udelukkende i noget, som jeg ikke fatter, du mener er relevant. Alle os der dagligt arbejder med Erkan kan kun undre os. Og tænke, at hvis det er niveauet i din tænkning, så er du blevet komplet irrelevant.'

Mogens Camres opslag på Facebook har fået Kim Bilsøe Lassen til for alvor at gå til angreb. (Foto: Polfoto)
Mogens Camres opslag på Facebook har fået Kim Bilsøe Lassen til for alvor at gå til angreb. (Foto: Polfoto)

Heller ikke DR's nyhedsredaktør, Ulrik Haagerup, mener, at Camre kan tillade sig at komme med sådan nogle udtalelser.

-  I DR vil vi bedømmes på vores professionalisme ikke på vores køn, seksualitet eller etniske baggrund. Jeg læser det, som Mogens Camre har skrevet, som kritik af den faglighed, en af vores værter har, alene baseret på hans hudfarve. Det, synes jeg, ikke er i orden, siger Haagerup til Ritzau.

- Jeg er ansvarlig for, at den nyhedsformidling, vi leverer, er fair, afbalanceret og uafhængig. Det er ikke i orden, hvis en af vores medarbejdere bliver angrebet på andet end den faglighed, han får løn for at have, fortsætter han.

Social-, integrations- børne- og ligestillingsminister, Manu Sareen (R), som Mogens Camre kritiserer, er også dybt forarget over kritikken.

'Hvad sker der for ham? Er der nogen, der gider at fortælle manden, at vi lever i 2014?,' skriver han.

Ministeren er derfor i denne uge gået på jagt efter sin danskhed, og han lægger lige nu en række billeder op på de sociale medier, hvor han beder om hjælp, så han forhåbentligt kan overbevise Mogens Camre.

Selv mener Mogens Camre ikke, at hans udtalelser er racistiske.

- Den ledende kultur i Danmark, den danske, bestemmer ikke længere. Der er i mine øjne sket suverænitets-afgivelse til EU og FN, og det er påfaldende så meget man hæfter sig ved konventioner frem for den danske grundlov, siger han til TV2.dk.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen