Messerschmidt: Hvis rød blok får flertal, bør DF støtte Mette F.

Dansk Folkeparti skal støtte Mette Frederiksen, hvis der kommer rødt flertal, lyder det fra DF'er

Morten Messerschmidt slår nu på tromme for, at DF skal støtte Mette Frederiksen, hvis der kommer rødt flertal. Arkivfoto: Jonas Olufson
Morten Messerschmidt slår nu på tromme for, at DF skal støtte Mette Frederiksen, hvis der kommer rødt flertal. Arkivfoto: Jonas Olufson

Dansk Folkeparti skal stille sine mandater til rådighed for Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, hvis der bliver rødt flertal efter næste valg. Partiet skal i den situation agere støtteparti og parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet, hvis man på den måde kan isolere Radikale Venstre fra indflydelse. Det mener Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der er kandidat ved det kommende folketingsvalg.

Det skriver Politiken.

Se også: Skandalesagen skaber uro i DF: Kræver toppost - men frygter Tulles hammer

- At skubbe Radikale Venstre væk fra magten er et mål i sig selv. Ingen har bibragt fædrelandet så megen skade som netop Brandes eftersnakkere, siger Morten Messerschmidt til Politiken.

Morten Messerschmidt forklarer, at DF bør søge indflydelse »i enhver konstellation« frem for partout at være med til at vælte Mette Frederiksen, hvis ikke de øvrige røde partier kan få det til at hænge sammen.

DF’s ledelse har endnu ikke taget stilling til, om man vil skifte blok og direkte agere parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet ved et rødt flertal. Men det er »åbenlyst i alles interesse«, at partiet gør det klart for vælgerne inden et valg, at man bør gå den vej, siger Messerschmidt.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, kalder Messerschmidts udmelding for interessant og positiv.

Foto: Mogens Flindt Dansk politik - 6. jun. 2018 - kl. 15:15 Olaf: Messerschmidt modarbejder efterforskning

- Det her er et udtryk for, at blokpolitikken er i opløsning. Det er kun godt, og jeg opfatter meldingen som meget interessant og positiv, i forhold til at DF kan have et tæt samarbejde med en socialdemokratisk regering, hvis vi bliver betroet regeringsansvaret efter næste valg, siger Nicolai Wammen til Politiken.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen