Sydkoreas præsident: Nordkorea vil nedruste

Den Koreanske Halv skal forvandles til et "fredens område uden atomvåben", lyder det efter topmøde

Nord- og Sydkorea har underskrevet en fælleserklæring om at arbejde frem mod, at Den Koreanske Halvø bliver fri for atomvåben.

Det er Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, blevet enige om på et møde onsdag i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.

Halvøen skal være et "fredens område uden atomvåben og atomtrusler" ifølge erklæringen.

Som et mere håndfast resultat af mødet vil Nordkorea desuden permanent lukke missilbasen Tongchang-ris, hvorfra styret har foretaget prøveaffyringer af missiler.

Internationale eksperter vil få adgang til basen under nedlukningen.

Det oplyser Moon Jae-in på et fælles pressemøde med Kim Jong-un.

De to har også aftalt et nyt møde. Og det bliver historisk

Den nordkoreanske leder siger således, at han "inden for den nærmeste fremtid" vil rejse til Seoul. Det vil ifølge Reuters være første gang, at en leder fra Nordkorea besøger Sydkoreas hovedstad.

/ritzau/

1 kommentar
Vis kommentarer