Den var helt galt med Donald Trump og hans nærmeste frygtede det værste.
Sådan beskriver The New York Times den tidligere amerikanske præsidents covi-19-forløb tilbage i oktober i en netop publiceret artikel.
Her beskriver de, hvordan Donald Trump efter sigende var langt mere syg, end det fremgik dengang.
Blandt andet fremgår det, at Trumps iltmætning undervejs faldt til et ekstremt lavt niveau, og at han også kæmpede med lungebetændelse forårsaget af coronavirus.
Total panik: Skreg efter hjælp
Forsvar gik galt: Trump stiktosset
Alvorligt forløb
Derudover var der angiveligt tegn på, at den daværende præsident havde fået vand og bakterier i lungerne. Et klart tegn på et alvorligt forløb.
Ifølge to af kilderne var Trumps prognose, før han blev fløjet til behandling på militærhospitalet Walter Reed i Washington D.C. 2. oktober, så alvorlig, at flere embedsmænd frygtede, at han skulle i respirator.
Udadtil var det dog en helt anden historie.
Donald Trump talte til nationen på Twitter, ligesom han viste sig frem foran Det Hvide Hus, hvor han fremstod nogenlunde frisk.
Presset læge
Trumps personlige læge, Sean Conley, blev da også på daværende tidspunkt beskyldt for at give offentligheden usammenhængende oplysninger.
Ifølge The New York Times afviste han blandt andet at svare på, om læger havde fundet tegn på lungebetændelse hos Trump.
På et tidspunkt fortalte Conley også til journalister, at Trumps iltmætning var faldet til 93 procent, men afviste, at det nogensinde skulle være faldet til et sted i 80'erne.
Trump blev testet positiv for covid-19 fredag 2. oktober og blev indlagt samme dag.
Allerede mandag blev han udskrevet fra hospitalet efter at være blevet behandlet med steroider og antistoffer fra biotekvirksomheden Regeneron.