Avis: Kina vil have USA til at fjerne alle toldsatser

Kina vil have USA til at rulle alle toldsatser tilbage. Det er ikke nok at skrotte en ny runde af toldsatser

Kina insisterer på, at USA ruller alle nye toldsatser på kinesiske varer tilbage som del af en første fase af en handelsaftale mellem de to lande.

Det siger anonyme kilder til den kinesiske avis Global Times søndag.

Dermed er der skabt fornyet usikkerhed om en afslutning på handelskrigen mellem de to lande.

- Et amerikansk løfte om at skrotte toldsatser planlagt for 15. december kan ikke erstatte tilbagerulningen af toldsatser, skriver den statskontrollerede avis i et tweet.

Det er en reference til, at USA i fraværet af en handelsaftale har bebudet en ny runde af toldsatser senere denne måned på varer fra Kina.

Handelsstriden mellem verdens to største økonomier har stået på næsten lige så længe, som Donald Trump har været USA's præsident.

Trump har indført straftold på kinesiske varer med en samlet værdi på næsten 400 milliarder dollar. Kina har svaret igen ved at lægge told på varer importeret fra USA.

I begyndelsen af november afviste Trump, at han ville rulle alle de nye toldsatser tilbage.

Tirsdag i denne uge lød det fra Trump, at USA og Kina var tæt på at blive enige om første fase af en aftale, der skal afmontere den 16 måneder lange handelsstrid.

Få dage forinden havde Kinas præsident, Xi Jinping, udtryk ønske om en handelsaftale.

Topforhandlere for de to lande har også talt sammen igen, og de er enige om fortsætte arbejdet med at finde en løsning på de resterende stridsspørgsmål.

81 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere