Bagmandspolitiets sjusk: Droppede Britta-sag efter halvanden uge

Britta Nielsen svindlede for op mod 38 mio. kroner, efter at Bagmandspolitiet droppede sag mod hende

Se hvad der kom frem under pressemødet med Mai Mercado i begyndelsen af marts.

Bagmandspolitiet (SØIK, red.) er normalt kendt for omhyggelig og meget langvarig sagsbehandling, men ikke i sagen om Britta Nielsen – og det har kostet skatteborgerne dyrt.

Dokumenter fra SØIK og fortrolige papirer fra Folketingets Retsudvalg afslører, at SØIK i 2012 efter blot 12 dage valgte at droppe en efterforskning af Britta Nielsen.

I stedet sendte man sagen videre til SKAT, som henlagde den, hvilket Ekstra Bladet kunne afsløre mandag.

I dokumenterne fremgår det, at SØIK's Hvidvasksekretariat 19. oktober 2012 modtager en underretning om, at Britta Nielsen ud over at have en modtaget løn fra Socialministeriet – der har ligget på omkring 18.000 kroner om måneden efter skat – har fået overført samlet fem mio. kroner fra sin arbejdsgiver gennem store udbetalinger.

Det får dog ikke alarmklokkerne til at ringe hos SØIK. For 31. oktober, blot halvanden uge senere, beslutter SØIK og medarbejdere, der var udlånt af SKAT til SØIK, at sagen ikke skulle efterforskes nærmere af politiet. I dokumenterne står der:

'Af et excel-ark fremgår, at de indstationerede medarbejdere hos SØIK pr. 31. oktober 2012 vurderede, at sagen vedrørende Anna Britta Troelsgaard Nielsen skulle oversendes som en hvidvaskindberetning til det daværende SKAT.'

Hvis SØIK havde fældet Britta Nielsen tilbage i 2012, ville det have sparet skatteborgerne for en formue. Fra 2012 til 2018 lænsede den tidligere kontorfuldmægtig i Socialstyrelsen statskassen for 38,1 mio. kr. ifølge tal fra Socialministeriet.

Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør for revisorjura.dk og ekspert i hvidvask og økonomisk kriminalitet, mener, at sagsbehandlingen er gået helt galt i SØIK:

- De medarbejdere, der har vurderet sagen, har begået en graverende fejl, da de skulle screene, om det her var noget, man skulle gå videre med i SØIK, siger han.

Ifølge eksperten er sagen klokkeklar:

- Alene beløbet fem mio. kroner, som man har fået indberettet en mistanke om, at en person har fået fra en arbejdsgiver, bør selvfølgelig gøre, at man undersøger sådan en sag nærmere, siger Jakob Dedenroth Bernhoft.

Britta Nielsen er ifølge Socialministeriet mistænkt for at svindle statskassen for samlet 120,5 mio. kr. fra 1993 til 2018.

 

Politiboss: Det var en fejl

Chef for Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen erkender i dag, at det var en fejl, at man droppede en efterforskning af Britta Nielsen. Foto: Jens Dresling
Chef for Bagmandspolitiet Morten Niels Jakobsen erkender i dag, at det var en fejl, at man droppede en efterforskning af Britta Nielsen. Foto: Jens Dresling
 

Bagmandspolitiet ønskede i går ikke at uddybe, hvorfor man valgte at droppe efterforskningen af Britta Nielsen efter blot halvanden uge, eller hvad man konkret foretog sig.

I stedet henvises der til en tidligere pressemeddelelse, hvor chefen for Bagmandspolitiet, statsadvokat Morten Niels Jakobsen, beklager.

Kunne være stoppet

- I forbindelse med efterforskningen af den aktuelle svindelsag kan jeg helt nøgternt konstatere, at det daværende SØK blev advaret om nogle mistænkelige kontooverførsler tilbage i oktober 2012. Oplysningerne blev ikke efterforsket hos SØK, men alene oversendt til SKAT som en sag om mulig skatteunddragelse. Efter min vurdering var det en fejl.

Han erkender også, at SØIK formentlig kunne have stoppet Britta Nielsen, hvis man var gået videre med sagen:

- Jeg kan frygte, at den hovedmistænkte dermed fik mulighed for at kunne fortsætte den formodede svindel, der måske kunne have været stoppet på et tidligere tidspunkt. Det kan jeg af gode grunde ikke vide noget om, men jeg kan helt nøgternt konstatere, at der var tale om en fejl, da advarslen ikke blev efterforsket til bunds (...), siger Morten Niels Jakobsen.

94 kommentarer
Vis kommentarer