Bekræftet: Rusland hackede valget

Ifølge embedsmand, der har ansvar for at beskytte USA's valg mod hacking, brød russere ind i systemer i 2016

Jeanette Manfra, chef for cybersikkerhed, siger, at russere hackede stemmeregistreringslister i flere delstater inden præsidentvalget i 2016. Foto: AP
Jeanette Manfra, chef for cybersikkerhed, siger, at russere hackede stemmeregistreringslister i flere delstater inden præsidentvalget i 2016. Foto: AP

Jeanette Manfra, der har stået i spidsen for at beskytte USA's valg mod hacking, siger til NBC News, at russere tiltvang sig adgang til stemmeregistreringslister i flere delstater inden præsidentvalget i 2016.

Manfra er chef for cybersikkerhed i ministeriet for national sikkerhed.

- Vi så, at systemer i 21 delstater blev mål for angreb, og en særdeles lille del af dem blev brudt ind i med succes, siger hun.

Hun siger videre, at det var Rusland, som stod bag angrebene.

Ministeriet for national sikkerhed var i stand til at slå fast, at skanningen og granskningen af stemmeregistreringsdatabaser kom fra Rusland, bekræfter Manfra over for NBC News.

Manfra siger, at frygten er, at Rusland ville fjerne en række navne fra stemmesedlerne, som kunne skabe kaos og potentielt påvirke valget. Det lykkedes dog ikke.

Det har tidligere været beskrevet af amerikanske efterretningstjenester, at Ruslands ønske var, at valget faldt ud til Donald Trumps fordel.

Trump vandt overraskende præsidentvalget over Demokraternes Hillary Clinton.

En række delstater har ifølge NBC News forsøgt at få hjælp fra ministeriet for national sikkerhed op mod det kommende midtvejsvalg, der afgør flertallet i Senatet og Repræsentanternes Hus.

Flere af delstaterne siger dog, at de endnu ikke har modtaget hjælp fra ministeriet.

Men Jeanette Manfra lover, at ministeriet vil hjælpe alle delstater inden valget.

NBC News afslørede allerede i september 2016, at flere delstater var blevet mål for angreb fra russere. Dengang var flere af delstaterne ikke selv klar over, at de var blevet forsøgt hacket.

210 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere