Annonce:
Annonce:

Belgien kan ikke støtte EU's frihandelsaftale med Canada

Charles Michel mener, at det er for tidligt at sige, om frihandelsaftalen mellem EU og Canada er død

Annonce:
Følg Politik

Belgiens premierminister, Charles Michel, har meddelt EU-præsident Donald Tusk, at Belgien ikke kan bakke op om EU's frihandelsaftale med Canada.

Det siger Charles Michel, efter at han har kikset i et nyt forsøg på at redde den omstridte handelsaftale.

- Jeg har officielt fortalt Tusk, at vi ikke har nogen aftale, siger Charles Michel ifølge Reuters efter et møde mandag med Belgiens regionale ledere.

Det er den vallonske delstatsregering, der stadig blokerer for, at Belgien som det sidste af de 28 EU-lande kan give sin accept af aftalen.

EU-præsident Donald Tusk vil senere mandag meddele, om et topmøde i Bruxelles på torsdag mellem EU og Canada nu skal aflyses.

Her skulle den frihandelsaftale, som Vallonien blokerer for, efter planen have været underskrevet.

Vallonien frygter blandt andet, at canadiske virksomheder vil kunne sagsøge EU-lande, der indfører nye regler for beskyttelse af miljø og sundhed.

Annonce:

Charles Michel siger, at han stadig er åben over for dialog med Vallonien, og at det er for tidligt at sige, om frihandelsaftalen mellem EU og Canada er død.

Den såkaldte Ceta-aftale, som frihandelsaftalen kaldes, blev forhandlet færdig for to år siden.

Aftalen ville fjerne over 99 procent af toldbarriererne mellem EU og Canada.

Vallonien tegner sig for 14,6 procent af al belgisk eksport, mens regionen Bruxelles har 2,4 procent af eksporten.

Belgiens flamsktalende region, Flandern, der er en stor tilhænger af frihandelsaftalen, står for 83 procent af al belgisk eksport.

Canada er verdens 10. største økonomi. Ceta-aftalen ville være EU's første frihandelsaftale med et G7-land uden for EU.

I dag er Canada kun Danmarks 26. største eksportmarked.

Men Dansk Industri forventer, at handelsaftalen ville kunne løfte dansk eksport til Canada med op til 30 procent.

Det svarer til en værdi af mindst to milliarder kroner om året.

FAKTA: Det betyder frihandelsaftalen mellem EU og Canada

Frihandelsaftalen mellem EU og Canada, den såkaldte Ceta-aftale, skulle have været underskrevet ved et topmøde torsdag.

Men delstatsregeringen i den belgiske delstat Vallonien blokerer for aftalen, og derfor kan Belgien ikke som de resterende 27 EU-lande give sin accept af aftalen.

Det er dog stadig for tidligt at sige, om frihandelsaftalen mellem EU og Canada er død.

* Handelsaftalen vil fjerne over 99 procent af toldbarriererne mellem EU og Canada.

* Canada er en af verdens 10 største økonomier, men i dag er det kun Danmarks 26. største eksportmarked. Ceta-aftalen ville være EU's første frihandelsaftale med et G7-land uden for EU.

* Det er Dansk Industris forventning, at handelsaftalen kan løfte dansk eksport til Canada med op til 30 procent. Det svarer til en værdi af mindst to milliarder kroner om året.

* Frihandelsaftalen med Canada blev forhandlet færdig allerede i 2014.

* Sideløbende med Ceta-aftalen forhandler EU en langt større frihandelsaftale med USA. Den ser ligeledes ud til at have lange udsigter.

* Aftalen skal ratificeres i 38 nationale og regionale parlamenter i hele EU, herunder i Folketinget.

Kilde: EU-Kommissionen og Dansk Industri

Annonce:
Annonce:
Annonce:
BREAKINGBREAKING
LIGE NU
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Der er et mordforsøg i gang
Annonce:
Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: