Benhårdt krav: Stem ja eller forsvind

Jean-Claude Juncker siger, at der ikke kommer yderligere brexitudskydelser

Torsdag fortalte både Boris Johnson og Jean Claude Juncker, at en aftale er på plads. Nu skal de godkendes af EU-landene og i Det Britiske Parlament.

Der bliver ikke tale om et sekunds udskydelse af brexit efter 31. oktober.

Det siger Europa-Kommissionsformand Jean-Claude Juncker, der nu sætter kniven for struben af det britiske parlament og siger: Stem ja, eller forlad EU uden en aftale.

Boris Johnson kan se frem til en gyser de næste dage. Foto: Paul Hackett Politik - 17. okt. 2019 - kl. 12:56 Boris jubler i 11. time: Men derfor er den SLET ikke hjemme

- Der bliver ingen udsættelse. Vi har lavet en aftale. Så der er ingen grund til en udsættelse. Det skal gennemføres nu, siger Juncker som svar til journalister på EU-topmødet i Bruxelles.

Blandt andre BBC's politiske redaktør Laura Kuenssberg skriver, at Juncker har gjort regnskabet op.

Det er dog på nuværende tidspunkt uvist, om kommissionsformanden taler på egne vegne, eller om de 27 stats- og regeringschefer, som i dag mødes i Bruxelles, vil stille samme ultimatum til briterne.

Premierminister Boris Johnson har hele vejen igennem forløbet insisteret på, at der ikke kommer yderligere forsinkelser.

En linje, han gentog i dag:

- Nu håber jeg virkelig, at mine kolleger i Westminster vil samles, så vi kan få brexit overstået. Vi skal have denne fremragende aftale over målstregen, siger Boris Johnson med henvisning til Underhuset, som lørdag stemmer om aftalen.

272 kommentarer
Vis kommentarer