Beskylder Trump for voldtægt: Nu sagsøger hun ham

Elizabeth Jean Carroll lægger sag an, da hun mener, den amerikanske præsident har ærekrænket hende

75-årige Elizabeth Jean Carroll lægger sag an mod Trump på vegne af alle krænkede kvinder. Foto: Craig Ruttle/Ritzau Scanpix
75-årige Elizabeth Jean Carroll lægger sag an mod Trump på vegne af alle krænkede kvinder. Foto: Craig Ruttle/Ritzau Scanpix

Skribenten og kvindeaktivisten Elizabeth Jean Carroll lægger sag an mod Donald Trump.

Elizabeth Jean Carroll stod frem i sommer og beskyldte den amerikanske præsident for at have voldtaget hende i et prøverum for to årtier siden.

Donald Trump afviser påstanden, og derfor lægger hun sag an. Hun beskylder ham for at have ærekrænket hende, da han benægtede, og at han hans hårde ord har skadet hendes omdømme.

Se også: Udsagnet var så voldsomt at værten måtte afbryde direkte tv

Det skriver The Washington Post.

'Jeg udfylder den på vegne af alle kvinder, som er blevet chikaneret, overfaldet, gjort tavse eller har talt for så kun at blive beskæmmet, fyret, latterliggjort og fornedret', skriver hun på Twitter.

'Ingen personer i dette land bør være over loven - inklusive præsidenten', fortsætter hun.

'Ikke min type'
- Hun er ikke min type, sagde Donald Trump i et interview med mediet The Hill i Det Hvide Hus i sommer.

- Jeg vil sige det med den største respekt: Nummer et, hun er ikke min type. Nummer to, det skete aldrig, fortsatte han.

Elizabeth Jean Carroll, der til daglig bestyrer en brevkasse på modemagasinet Elle, skrev første gang om den påståede voldtægt i en bog med titlen 'Hvad skal vi bruge mænd til?'.

Donald Trump har tidligere understreget, at Elizabeth Jean Carroll 'lyver fuldstændigt'. Arkivfoto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Donald Trump har tidligere understreget, at Elizabeth Jean Carroll 'lyver fuldstændigt'. Arkivfoto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix

Donald Trump har ikke kun benægtet, at det skete. Han benægter også nogensinde at have mødt hende, og at hun bare har forsøgt at promovere sin egen bog.

Stephanie Grisham fra Det Hvide Hus' pressesekretariat kalder bruger ordet 'useriøst' om at Elizabeth Jean Carroll lægger sag an.

Se også: Trump afviser påstand om sexovergreb: Hun er ikke min type

- Lad mig lige få det helt på plads - Frøken Carroll sagsøger præsidenten for at beskytte ham selv mod falske påstande?, spørger hun ifølge The Washington Post.

Hun holder fast i, at Elizabeth Jean Carroll gør dette for at promovere sin bog.

Vristede sig fri
Ifølge et uddrag fra bogen, New York Magazine bragte i sommer, løb hun i 1995 eller 1996 tilfældigvis ind i Trump i stormagasinet Bergdorf Goodman i New York City.

I et prøverum skulle mødet tage en ubehagelig drejning. Trump skulle have holdt fast, lynet sine bukser ned og presset sin penis ind i hende.

Det lykkedes Carroll at vriste sig fri og komme væk fra stedet.

19-årige Charles Starkweather tog 11 liv og bekymrede sig ikke om sin dødsdom. - Jeg er ligeglad, for jeg bliver berømt i al evighed ligesom mit idol James Dean, erklærede han. Foto: Topfoto/Ritzau Krimi Fældet af eget blod: Ungt morder-par skræmte USA

Trump var ikke politiker på tidspunkt for det påståede overgreb. Han var ejendomsudvikler.

Elizabeth Jean Carroll har forklaret, at hun ikke anmeldte overgrebet til politiet i New York, fordi 'jeg ønskede at glemme det'.

Flere kvinder kom med lignende beskyldninger mod Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2016.

Trump har benægtet alle beskyldninger og sagt, at kvinderne lyver.

373 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere