Biden raser efter Højesteret-afgørelse: Jeg er dybt skuffet

En afgørelse i USA's højesteret om våbenreglerne i New York betyder i praksis en stor lempelse af landets våbenlov

New York har siden 1913 haft begrænsninger for, hvornår det er tilladt at bære håndvåben i offentligheden. Det er nu slut. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
New York har siden 1913 haft begrænsninger for, hvornår det er tilladt at bære håndvåben i offentligheden. Det er nu slut. Foto: Nicholas Kamm/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Det falder langtfra i god jord hos den amerikanske præsident, at landets højesteret torsdag har slået fast, at en særlig våbenregulering i den amerikanske delstat New York strider imod forfatningen.

Det fremgår af en udtalelse udsendt fra Det Hvide Hus, hvor Joe Biden slår fast, at han er 'dybt skuffet' over afgørelsen.

- Afgørelsen er i strid med både sund fornuft og vores forfatning, og den bør forurolige os alle, tordner Joe Biden i udtalelsen.

Delstaten New York har siden 1913 haft begrænsninger for, hvornår det er tilladt at bære håndvåben i offentligheden.

Men det strider altså imod forfatningen, mener højesteret nu.

Beslutningen betyder i praksis, at højesteret har fastslået, at man i alle amerikanske delstater har ret til at bære våben i offentligheden.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Kathy Hochul om afgørelse i Højesteret om ret til at bære våben i New York.

Blodige masseskyderier
Den kommer på et ophedet tidspunkt, hvor flere masseskyderier endnu en gang har sat gang i debatten om landets liberale våbenlov.

Særligt det blodige skoleskyderi i Texas, hvor 19 børn og to voksne for nylig blev dræbt, har fået diskussionerne til at gløde.

- Vi bør gøre mere - ikke mindre - for at beskytte vores medborgere. Jeg vil blive ved med at gøre alt i min magt for at mindske vold med skydevåben og gøre vores samfund tryggere, siger Joe Biden.

- Jeg vil opfordre amerikanere i hele landet til at bruge deres stemmer og råbe op om våbensikkerhed. Der er liv på spil.

Også New Yorks demokratiske guvernør, Kathy Hochul, er skuffet over afgørelsen. Hun kalder det en 'mørk dag' for delstaten.

- Det er chokerende, fuldstændig chokerende, at højesteret har fjernet vores ret til at indføre retfærdige restriktioner, siger guvernøren.

- Jeg er så ked at, at denne mørke dag er indtruffet.

Der er dog ikke kun skuffede røster i debatten. Den magtfulde våbenlobby National Rifle Association, NRA, tweetede således efter højesterets afgørelse:

- NRA vinder sagen i USA's højesteret!

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
BREAKINGBREAKING
Der skides grønne grise i Statsministeriet

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind