Bidens prestigepakke vakler efter partifælles afvisning

Kategorisk afvisning fra demokratisk nøglesenator skaber igen tvivl om Joe Bidens store klima- og socialpakke

Manchin er kendt for at høre til på højrefløjen i Det Demokratiske Parti. (Arkivfoto) Foto: Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Manchin er kendt for at høre til på højrefløjen i Det Demokratiske Parti. (Arkivfoto) Foto: Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Joe Bidens enorme klima- og socialpakke vakler i den grad.

Søndag afviser den demokratiske senator Joe Manchin således at stemme for pakken på i alt 1750 milliarder dollar ved navn Build Back Better.

Det gør han i programmet Fox News Sunday.

- Jeg kan ikke stemme for denne lovpakke, siger Manchin og henviser til bekymringer vedrørende USA's inflation.

- Det kan jeg simpelthen bare ikke. Jeg har prøvet alt, der stod i min magt, fortsætter han.

Manchin er kendt for sin særlige position hos Demokraterne, hvor han tilhører højrefløjen og ikke holder sig tilbage fra at forsøge at trække amerikansk lovgivning i en anden retning, end præsidenten ønsker.

Hans stemme er helt afgørende for Demokraterne. Senatet består nemlig af 50 republikanere, 48 demokrater og to uafhængige, som typisk stemmer med Demokraterne.

Ved stemmelighed står vicepræsident Kamala Harris med den udslagsgivende stemme, og dermed skal alle demokratiske senatorer med om bord for at få lovgivning, som er upopulær hos Republikanerne, vedtaget.

Pakken er et prestigeprojekt for Biden og helt afgørende for præsidentens indenrigspolitiske planer om investeringer på klimaområdet og det sociale område.

De 1750 milliarder dollar svarer til over 11.500 milliarder danske kroner.

Senere søndag siger Bidens pressetalsperson, Jen Psaki, at Manchins udmeldinger ikke stemmer overens med dem, som senatoren tidligere er kommet med i samtaler med præsidenten.

I Det Hvide Hus vil man fortsætte med 'at lægge pres på ham'. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Psaki, som langer ud efter Manchin.

- Hvis hans kommentarer til Fox og den efterfølgende pressemeddelelse er et tegn på slutningen på forsøget (på at nå til enighed med Biden, red.), så er det en pludselig og uforklarlig holdningsændring og et brud på hans forpligtelser over for præsidenten og hans kolleger i Senatet og Repræsentanternes Hus, udtaler Psaki.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?