Bill Clinton som 'førstedame': Så magtfuld bliver han

Bill Clinton får masser af politisk indflydelse, hvis hustruen Hillary som ventet bliver amerikanernes næste præsident, vurderer ekspert

Bill bliver formentlig den nye 'førstedame', hvis alt går efter planen.
Bill bliver formentlig den nye 'førstedame', hvis alt går efter planen.

Forestil dig Bill Clinton i høje hæle og kjole, mens han står ved siden af sin hustru Hillary Clinton, der som nyvalgt præsident taler til befolkningen.

Det kan blive en realitet - omend det nok ikke skal tages FOR bogstaveligt.

I hvert fald peger alt på, at den tidligere amerikanske præsiden Bill Clinton i fremtiden skal opleves i den samme rolle som den nuværende førstedame Michelle Obama, da Hillary Clinton står som den store favorit til at vinde valget i 2016. 

Hillary Clinton (Foto: AP) Politik - 12. apr. 2015 - kl. 21:53 USA-ekspert: Så gode er Hillarys chancer

Men hvis man tror, at Bill Clinton bare skal stå i baggrunden og smile, så kan man godt tro om igen. Den populære eks-præsident vil nemlig igen blive enorm magtfuld, vurderer Mette Nøhr Claushøj, der er USA-ekspert og politisk rådgiver.

- Der er ingen grænser for hans mulige indflydelse. De er kendt som et meget politisk ægtepar, og han vil have stor indflydelse på hende. Hans opgaver vil nok være mere politiske end tidligere 'førstedamer' har haft, siger hun til Ekstra Bladet.

Stor indirekte magt
- Indirekte vil han jo have mulighed for stor indflydelse, og hun vil få den bedste hjælp, da han ved hvordan præsidentembedet er. Men også fordi han er gift med hende, kan han sige tingene mere direkte til hende. Og der vil sikkert komme mange spekulationer i forhold til hans indflydelse, siger hun.

Det var ingen nyhed, men nu har hovedpersonen Hillary Clinton endelig bekræftet sit kandidatur til præsidentposten som USA's første kvindelige boss. 
(Foto: AP) Politik - 12. apr. 2015 - kl. 20:57 Hillary: Jeg vil være den bedste

Det betyder nemlig ikke så meget, at han ikke har nogen formel magt.

- Selvom en førstedame ikke har en formel magt, så har vedkommende jo alligevel. Men formelt er det præsidenten, som er valgt, og de har ikke noget officielt embede. Der står ikke noget i forfatningen om deres rolle, så på den måde er det en ceremoniel rolle, der er skabt dengang kvinderne gik derhjemme, og manden var på arbejde, siger Mette Nøhr Claushøj, der har svært ved at forestille sig, hvilken titel han vil få.

(Fra kampagnevideoen Billforfirstlady2106')
(Fra kampagnevideoen Billforfirstlady2106')

 

'First Dude'
- Man har ikke rigtig nogen titel for ham. I sjov bliver han kaldt 'First Dude', men han vil selvfølgelig få en rigtig formel titel. Jeg har bare ikke noget konkret bud på det. Måske det ikke vil blive kønsspecifikt, hvis en homoseksuel i fremtiden skal blive præsident. Det vil også være et godt signal at sende. 

Hun forventer dog ikke et decideret parløb med de to.

- Sidst han stillede op som præsident, var det med sloganet 'to for én' grundet ægteskabet med Hillary, men det var vælgerne ikke særligt glade for.

Hidsig og defensiv
Derfor skal han også holde sig lidt i baggrunden i starten.

- Normalt er det vigtigt, at en førstedame markerer sig, men han har mest brug for at holde lav profil, så han ikke stjæler fokus.

Det er dog ikke altid, at han kan det.

- Tidligere kunne han blive meget hidsig og arrig, hvis der kom angreb mod Hillary. Så blev han meget defensiv, og det vil de formentlig arbejde på, ikke skal ske. Men det er da stadig muligt, hvis der kommer en skandale, at han ikke kan styre sig.

Se også: Nu er det Bills tur til at være førstedame

Sikker sejr
Ovenstående scenarium kan naturligvis kun blive en mulighed, hvis Hillary Clinton vinder præsidentvalget. Men den burde også være rimelig sikker, vurderer Mette Nøhr Claushøj.

- Alt kan selvfølgelig ske, men som det ser ud nu, er det svært at forestille sig, at hun ikke vinder. Hun fører suverænt, og det er også svært at se en modstander hos republikanerne, der kan udfordre hende. Der skal ske en kæmpe skandale, hvis hun ikke nærmest skal vinde på forhånd.

Og netop Bill Clinton vil også kunne være en medvirkende faktor til sejren.

- Folk vil være mere trygge, fordi de kender ham i forvejen. Hvis han var en ukendt mand, ville han blive målt på sit tøj osv., men han er allerede offentlig, hvilket er en stor fordel, siger hun.

Se Hillary Clintons valgvideo her.

Få et overblik over Hillary Clintons karriere her.

1 af 2 (Fra kampagnevideoen Billforfirstlady2106')
2 af 2 Bill bliver formentlig den nye 'førstedame', hvis alt går efter planen.
30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere