Billeder beviser: Trump taget i løgn

Præsidenten mener, at hele pladsen var 'pakket' - fotodokumentation beviser han tager fejl

Donald Trumps 15 minutter lange pressemøde var fuld af dynamit. Foto: AP
Donald Trumps 15 minutter lange pressemøde var fuld af dynamit. Foto: AP

Donald Trump brugte i går sit første pressemøde til at optrappe krigen mod den amerikanske presse.

Han vil simphelthen ikke acceptere, at hans indsættelse i fredags ikke kunne mønstre så store folkemasser, som han havde håbet. Derfor brugte han en del af sin taletid til at beskylde medierne for at lyve,

Se også: Vred Trump angriber: - I lyver!

- Vi havde 250.000 mennesker alene omkring talerstolen, buldrede Donald Trump med henvisning til i hans øjne forkerte estimater for fremmødet og fortsatte med at påstå, at 1,5 mio. mennesker var til stede.

- Resten af det 20 blokke store område hele vejen ned til Washington Monumentet var pakket med mennesker, fortsatte han.

Du kan se hans påstande i tweet'er herunder:

Problemet
Men The Donald har et problem.

Adskillige billeder fra selve indsættelsen og den efterfølgende march fra The Capitol Hill til Det Hvide Hus ad Pennsylvania Avenue viser, at Washington på ingen måde var pakket med mennesker.

Herunder kan du swipe imellem billeder fra henholdvis 20. januar 2009 og 2017.

Billederne er taget modsat talerstolen, hvor først Barack Obama og senere Donald Trump holdt deres indsættelsestaler.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Foto: AP

Video-bevis
Denne video fra i fredag modbeviser ligeledes præsidentens påstand. Her ses, hvordan folk ankommer til hans indsættelse, men altså langt fra fylder pladsen op.

 

Men de pinlige billeder, som beviser at Washington var halvt tomt i fredags er mange flere.

Herunder en række tweets med billeder, som viser, at tribunerne på Pennsylvania Avenue var helt eller delvist tomme.

Her er det vicepræsident Mike Pence, som vinker til en tribune uden mennesker.

Og en video fra nyhedsstationen MSNBC af scenen på Pennsylvania Avenue.

De to ovenstående tweet er verificeret af USA største dagblad, USA Today.

Plade-løgn
Donald Trumps pressetalsmand er også kommet i modvind. På en briefing forsøgte han at forklare de tomme billeder med, at det skam var første gang, at der var lagt plader ud på The Mall. Derfor fremstod pladsen tommere end den var.

Men adskillige Twitter-brugere kunne lynhurtigt viser billeder, som påviser, at der i 2013 også var plader på The Mall.

Men det er ikke lutter sure miner. Der blev eksempelvis lavet sjov med fejden på et ishockeystadion i Dallas, Texas.

Mr. 1000 procent
Donald Trump sagde i øvrigt på sin pressekonference, at pressen forsøger at tegne et fordrejet billeder af hans forhold til CIA.

- Jeg står 1000 procent bag CIA, sagde han bl.a.

Donald Trum svarede dog ikke på spørgsmål fra salen. Og han forholdt sig ikke til de kraftige udfald, han havde mod netop CIA, da det efter valget kom frem, at russiske hackere havde blandet sig i den amerikanske valgkamp ved at hacke demokraterne og sprede falske nyheder.

Præsident benyttede også lejligheden til at blære sig med sine 15-16 optrædender på for siden af Times magazine. Se hele det opsigtsvækkende pressemøde:

 

 

898 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere