Blå blok: Hvor bliver den af!?

De borgerlige partier har indkaldt statsministeren for at høre, hvor sundhedsreformen bliver af

Martin Geertsen (V) venter utålmodigt på et blive indkaldt til forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsnet. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Martin Geertsen (V) venter utålmodigt på et blive indkaldt til forhandlinger om en ny struktur i sundhedsvæsnet. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Tålmodigheden er ved at slippe op i blå blok nu, hvor 2021 så småt går på hæld.

De borgerlige partier tripper efter at få taget hul på forhandlingerne om en sundhedsreform. Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede reformen allerede i forbindelse med Folketingets åbning i efteråret 2020.

Siden er intet sket. Derfor har Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance indkaldt statsministeren til en hasteforespørgsel. De vil høre, hvor invitationen bliver af.

- Det har været en bunden opgave, og det tenderer til pligtforsømmelse, at man ikke har gjort noget ved det endnu, lyder det fra Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gav for knap et år siden udtryk for, at det ikke giver mening at påbegynde arbejdet med en sundhedsreform, mens coronavirussen ikke er under kontrol.

Det argument køber Martin Geertsen dog ikke.

- Vi har haft en lang periode i år, hvor corona ikke har presset os, og hvor der har været rig lejlighed til at tage fat på nogle forhandlinger om, hvordan vi skal indrette sundhedsvæsnet, siger han.

Sundhedsordføreren mener, at det forgangne år netop har vist, at der er behov for at få justeret på opgavefordelingen mellem sygehuse, kommuner og den almene praksis.

- Corona har sat alting på spidsen og understreget, at man skal have taget fat på de grundlæggende strukturproblemer.

- Det handler om at få styrket alt det uden for sygehusene, så vi netop ikke ender i situationer som den, vi har nu, siger han.

Regeringen fremlagde i oktober et udspil, der skal styrke lokalsamfund.

Her var sundhedsområdet tilgodeset med 20 nye nærhospitaler, bedre lægedækning og flere akutberedskaber.

Samtidig fremgik det af udspillet, at regeringen på et senere tidspunkt vil fremlægge et samlet udspil med flere initiativer.

Sundhedsministeren har ikke ønsket at kommentere tirsdag.

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.