Blå partier blokerer aftale

V, K og LA vil ikke skære dimittendsats, da det går til at hæve dagpengesatsen i de første måneders ledighed

Troels Lund Poulsen fortæller, at de ikke er enige om, hvad pengene skal bruges til. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Troels Lund Poulsen fortæller, at de ikke er enige om, hvad pengene skal bruges til. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Følg Politik

Venstre, Konservative og Liberal Alliance vil blokere for at sænke dagpengebeløbet for nyuddannede - kaldet dimittendsatsen.

Det skriver Børsen.

Dermed risikerer regeringen ikke at kunne gennemføre en væsentlig del af reformaftalen 'Danmark kan mere I', der blev præsenteret fredag.

En del af aftalen er at sænke dagpengesatsen for nyuddannede fra 12.018 kroner om måneden til 9514 kroner.

Men det er ikke muligt at gøre på denne side af et folketingsvalg, medmindre partierne bag dagpengereformen fra 2015 er med på det.

Ikke på regeringens præmisser
De tre blå partier er i kredsen bag dagpengereformen, men var ikke med i fredagens aftale, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Venstre bakker op om en lavere dimittendsats, men partiet vil ikke gøre det på regeringens præmisser.

Det skyldes, at pengene blandt andet skal gå til at hæve dagpengene i de tre første måneder, efter at man har mistet sit job.

- Der er jo et forlig (på dagpengeområdet, red.). Det vil sige, man skal være enige om, hvad pengene skal bruges til. Det er vi så ikke, siger finansordfører Troels Lund Poulsen (V).

- På trods af det har man alligevel valgt at lave en aftale mod bedre vidende. Det synes jeg er forkert, og jeg synes også, det er dumt, siger han til Børsen.

'Underligt'
Samme toner kommer fra Alex Vanopslagh, der er partileder for Liberal Alliance.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
 

Hos De Konservative kalder finansordfører Rasmus Jarlov det over for Børsen underligt, at regeringen har præsenteret en aftale, hvor 'så godt som ingenting kan lade sig gøre'.

En nedsættelse af dimittendsatsen skal sammen med en halvering af dagpengeperioden for dimittender og et sprogkrav til samme gruppe være med til at øge arbejdsudbuddet med knap 8000 personer i 2025.

Det er to tredjedele af de 12.000 personer, som hele reformaftale ventes at øge arbejdsudbuddet med.

Hos Socialdemokratiet siger finansordfører Christian Rabjerg Madsen, at man tager både virksomheder og erhvervsliv som gidsler på grund af 'Christiansborg-fnidder'.

Socialdemokratiet vil indkalde til drøftelser med de blå partier, der er en del af kredsen bag dagpengereformen, oplyser han til Børsen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind