Blev forgiftet af russerne: Nu forlader eks-spion hospital efter 75 dage

Dette er en fantastisk nyhed, siger hospitalsdirektør i Salisbury, hvor russer har været indlagt efter angreb.

Sergej Skripal er udskrevet fra hospitalet, efter han i marts blev forgiftet i den engelske by Salisbury. Foto: AP
Sergej Skripal er udskrevet fra hospitalet, efter han i marts blev forgiftet i den engelske by Salisbury. Foto: AP

Eks-spionen Sergej Skripal, der i foråret blev udsat for nervegift i byen Salisbury, er blevet udskrevet. Det oplyser det britiske sygehusvæsen.

Skripal og hans datter blev fundet livløse på en bænk i Salisbury 4. marts. Datteren blev udskrevet fra hospitalet i sidste måned.

- Det er en fantastisk nyhed, at Sergej Skripal har det godt nok til at kunne forlade Salisburys distriktshospital, lyder det fra hospitalets leder, Cara Charles-Barks.

Den britiske regering har anklaget Rusland for at stå bag angrebet med nervegiften. Det antages, at giften, der blev brugt, er udviklet af det russiske militær.

Som udløber af sagen har europæiske lande og USA udvist over 100 russiske diplomater.

Rusland nægter ethvert kendskab til sagen.

Den 66-årige russer er tidligere efterretningsmand i den militære russiske efterretningstjeneste. Her blev han afsløret som dobbeltspion for USA og Storbritannien og idømt 13 års fængsel.

Han kom til Storbritannien i 2010 efter en spionudveksling mellem USA og Rusland.

Artikel fortsætter under billedet ...

Julia Skripal blev tidligere på foråret udskrevet fra hospitalet. Foto: AP
Julia Skripal blev tidligere på foråret udskrevet fra hospitalet. Foto: AP
 

Datter også udskrevet
Den 33-årige datter af den tidligere dobbeltspion Sergej Skripal blev udskrevet fra hospitalet 10. april.

Hun havde ikke været i kritisk tilstand i omkring to uger, og derfor fortalte hospitalskilder dengang til Sky News, at hun var ved at forlade hospitalet, hvor hun har været indlagt siden nervegiftangrebet 4. marts.

Far og datter kan nu genforenes for første gang siden attentatet.

Politi på stedet hvor Sergej Skripal blev fundet forgiftet

Se også: Ekspert om giftangreb: Derfor beskylder russerne briterne for at stå bag

Se også: Johnson: Ingen tvivl om Ruslands skyld i giftangreb

Se også: Spion-datter udskrevet fra hospitalet

81 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere