Børshajer efter brexit: - Vi er fucked

Londons stenrige børshajer frygter for fremtiden efter brexit

LONDON (Ekstra Bladet):  Tømmermændene har ramt Londons financielle centrum, City of London, hvor der dagen igennem har været brandudsalg på aktierne og ikke mindst det britiske pund.

Børshandlere, bankfolk og forsikringsagtenter har dagen igennem arbejdet på højtryk efter verdens og ikke mindst Storbritanniens finansielle markeder blev gennemrystet af briternes EU-farvel.

Se også: Risiko for dominoeffekt: Modstanden vokser i hele Europa

Dagen har været hård og flere er tydeligt berørte af EU-exittet, som de velbetalte finansfolk føler er blevet trukket ned over hovedet på dem af 'uvidende, snævertsynede og dumme provinsbriter', som en ung bankmand med slikhår iført jakkesæt udtrykker det, mens han tager en tår af sin gravøl foran pubben 'Cock and Woolpack'.

At dømme på bankmandens udtale og statur er det ikke hans første.

Pubben Cock and Woolpack på Finch Lane i Londons finansdistrikt. (Foto fra Google Maps)
Pubben Cock and Woolpack på Finch Lane i Londons finansdistrikt. (Foto fra Google Maps)
 

- Vi er fucked
Ved fredagens åbning af handlen på børsen i London styrtdykkede aktierne. Det samme gjorde kursen på det britiske pund på et tidspunkt var på det laveste niveau i mere end 30 år.

- Vi er fucked, fortæller en aktiehandler, til Ekstra Bladet. Heller ikke han ønsker sit navn frem.

Gæsterne på pubben har alle det tilfælles, at de arbejder for verdens største og rigeste firmaer.

Se også: Briterne googler 'Hvad er EU?' dagen efter brexit

Ingen af de tidligere store børs- og bankkanoner vil stå frem med navn af frygt for at miste deres arbejde, men annonymt plapre de halvsnaldrede finansfolk om den travleste dag på kontoret i mandsminde.

- Tidligere var jeg stolt af at være britisk. Vi var den stolteste nation i Europa. Vi befriede jer fra nazisterne og skabte frihed, fred og demokrati. Nu trækker en flok snævertsynede nationalister tæppet væk under den frihed, vores forfædre kæmpede og døde for, fortsætter aktiehandleren, der er i starten af 30’erne.

Forsikringskonsulent Mark Sullivan er ærgerlig over brexit, men frygter ikke for fremtiden. (Foto: Jakob Jørgensen)
Forsikringskonsulent Mark Sullivan er ærgerlig over brexit, men frygter ikke for fremtiden. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

Frygter fyring og flytning
Da børsen i London åbnede faldt aktierne som helhed med mere end otte procent, men ved lukningen havde det stabiliseret sig en smule og det britiske aktieindeks sluttede med et fald på 2,7 procent.

Finansfolkene frygter dog ikke kun konsekvenserne på de store markeder. I krogene tales der om frygt for massefyringer og flytning af arbejdspladser. Usikkerheden gør så ondt at selv ikke en håndfuld britiske pints kan lindre smerten.

Se også: Kinnock vender ryggen til partiformand efter Brexit

Som sin egen chef er forsikringskonsulent Mark Sullivan ærgerlig over exittet, men frygter ikke som mange af sine venner på pubben, at hans job forsvinder, når de internationale virksomheders hovedkontorer skal søge nye licenser i det snart lukkede Storbritannien.

- For mig for det ikke store direkte konsekvenser, men for vores økonomi som helhed bliver det et problem, slår Mark Sullivan fast.

For de børshajer i Londons og Europas financielle centrum andre er det en sort fredag.

270 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere