Boligkvarter røg på ghettolisten: Derfor har Søren-Emil en del af skylden

Lundtoftegade er kommet på regeringens ghettoliste, og det er Søren-Emil Schütt medskyldig i, fordi han har en plet på straffeattesten

Søren-Emil er flyttet til København fra Horsens og læser nu pædagogisk filosofi. For otte år siden så hans liv markant anderledes ud. Foto: Henning Hjorth
Søren-Emil er flyttet til København fra Horsens og læser nu pædagogisk filosofi. For otte år siden så hans liv markant anderledes ud. Foto: Henning Hjorth

Søren-Emil Schütt var for otte år siden havnet i en kriminel løbebane, der kulminerede med en dom for tyveri.

Men i stedet for en tur bag tremmer fik han en ved et held en lejlighed i Lundtoftegade på Nørrebro. Her kunne han få lov at afsone sine to måneder med fodlænke.

- Det var virkelig heldigt, for der var 13 andre på listen før mig, siger han, mens han viser rundt i området.

De fire bolig karreer ligger bag den tæt-trafikerede bispebue, men i mellemrummet ved boldbanen og beboerhuset er der vindstille og roligt.

De 1504 beboere på ABK Lundtoftegade røg i maj ind på regeringens ghettoliste. Det skete, fordi der bor én dømt beboer for meget efter de nye ghettokriterier. 2.2 procent er det nøjagtige tal, og bag det gemmer der sig 33 mennesker med en plet på straffeattesten.

Én af dem er Søren-Emil Schütt. Hvis han flytter, vil Lundtoftegade derfor i princippet ryge af regeringens ghettoliste.

Det er han pinligt bevidst om, og han havde helst set, at det ikke var sådan:

- Jeg har lavet noget i min fortid, som resten af boligforeningen skal bøde for nu, det mest solidariske ville være, hvis jeg flyttede, men det skal politikerne ikke bestemme, siger han.

Søren-Emil Schütt mener, at det sociale boligbyggeri er en ventil, hvor folk kan komme på fode og tilbage til samfundet.
Søren-Emil Schütt mener, at det sociale boligbyggeri er en ventil, hvor folk kan komme på fode og tilbage til samfundet.
 

Regnearkspolitik
Ghettoaftalen blev vedtaget torsdag af alle regeringens partierne, DF, S og SF og betyder, at boligområder der fire år i træk er havnet på ghettolisten skal nedbringe antallet af almene familieboliger til 40 procent.

Hvis Lundtoftegade havner på den nye ghettoliste d.1 december, vil de derfor om fire år skulle omdanne 6 ud af 10 familieboliger. Enten ved at sælge boligerne, rive dem ned, lave ældre- og ungdomsboliger eller lave eje- og andelsboliger.

I aftalen er der lavet en dispensation, der gør, at mindre boligforeninger som Lundtoftegade kan søge dispensation hos Boligministeren. Men hvis Søren-Emil Schütt og de andre dømte bliver, kan det ikke lade sig gøre, hvis tallene for de andre kriterier, fortsat er de samme.

At én person kan afgøre, at et helt område ender på ghettolisten, mener Bent Madsen, der er direktør i Danmarks Almene Boliger, er at føre politik med et regneark. I stedet burde man gå direkte efter problemerne:

- Det er regnearkspolitik af værste skuffe, når nu flere eksempler viser, at det forstærker problemerne at havne på ghettolisten. I et område med høj ledighed bør man finde arbejde til folk, og hvis der er problemer med kriminalitet, så bør man sætte politiet ind præventivt, siger Bent Madsen.

Der er i alt 30 boligområder på den nye ghettoliste. 10 personers kriminelle baggrund, lave indkomst eller etnicitet, placerer i seks tilfælde et helt boligområde på listen. Det viser tal Almene Boliger har lavet på baggrund af ghettokriterierne.

Ghettolisten

Ghettoliste
Sådan fungerer den:

1. Andelen af beboere uden job eller uddannelse overstiger 40 pct.

2. Andelen af beboere, der alene har en grundskole uddannelse, overstiger 60 pct.

3. Beboernes gennemsnitsindkomst er mindre end 55. pct. af gennemsnittet i regionen.

4. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven er tre gange højere end landsgennemsnittet.

5. Hvis et boligområde med mere end 1000 beboere lever op til de krav, kaldes det socialt udsat. Hvis et udsat boligområde har en beboerandel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på mere end 50 pct. defineres det som en ghetto.

6. Hvis et boligområde er på listen i mere end fire år i træk, defineres det som en hård ghetto.

Straf for at være fattig
Søren-Emil Schütt arbejder til dagligt som forskningsassistent på Aarhus Universitet, hvor han også studerer. Han er blevet formand for beboerforeningen og er gået aktivt ind i Almen Modstand, en forening, der forsøger at modarbejde den ghettoaftale, som netop er indført.

- Jeg synes, at det vidner om en useriøs måde at lave politik på. Hvorfor skulle det her område blive mindre kriminelt af, at det overskrider en grænse for hvor mange, dømte der bor her?, spørger han, og svarer selv:

- Det er i mine øjne en hetz mod fattige og udlændinge og ikke et forsøg på at hjælpe de mennesker, der bor her.

Onsdag aften holdte Lundtoftegades beboerforening et arrangement, hvor omkring hundrede beboere dukkede op for at diskutere fremtiden og spise aftensmad.

- Det synes jeg bestemt ikke vidner om et sort hul på Danmarkskortet, hvor man praktiserer sharialovgivning. Ghettobegrebet er noget regeringen og medierne fastholder, og det ender med at blive en profeti, fordi der er så mange, der tror på den, siger Søren-Emil Schütt.

Lundtoftegades boligforening har flere års venteliste til lejligheder.
Lundtoftegades boligforening har flere års venteliste til lejligheder.
 

Enhedslisten og Alternativet står uden for ghettoaftalen. Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører, siger om aftalen:

- Jeg er virkelig bekymret for, hvad der sker, når den her lov lige om lidt bliver til brutal virkelig ude i de udsatte boligområder. En gang rev man boliger ned, fordi der var noget galt med boligerne – nu river man boliger ned, fordi man synes, der er noget galt med de mennesker, der bor i dem.

Se også: Beboere i ghetto: Umenneskeligt at behandle folk på den måde

57 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere