Bolivias pressede præsident går af

Bolivias præsident, Evo Morales, vil træde tilbage. Det meddeler han søndag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters

De voldsomme uroligheder i landet har medført præsidentens afgang. Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS / Ritzau Scanpix
De voldsomme uroligheder i landet har medført præsidentens afgang. Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS / Ritzau Scanpix

Bolivias præsident, Evo Morales, vil træde tilbage. Det meddeler han søndag aften dansk tid.

- Jeg fratræder mit embede som præsident, siger han i en tv-transmitteret tale.

- Vores store ønske er, at fred og ro vender tilbage i samfundet, siger Morales, der tilføjer, at han har indgivet sin afskedsbegæring til parlamentet.

Hans vicepræsident, Alvaro Garcia Linera, fratræder også sit embede.

Morales, der har været Bolivias præsident siden 2006, går af efter tre uger med voldsomme protester i kølvandet på et omstridt præsidentvalg, som præsidenten vandt ifølge de officielle resultater.

Se også: Efter oprør: - Træd tilbage!

Hans meddelelse kommer efter tre uger med til tider voldsomme protester i kølvandet på et omstridt præsidentvalg, som Morales vandt ifølge de officielle resultater.

Der har været store uroligheder i gaderne i Bolivia op til præsidentens afgang. Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS / Ritzau Scanpix
Der har været store uroligheder i gaderne i Bolivia op til præsidentens afgang. Foto: CARLOS GARCIA RAWLINS / Ritzau Scanpix

En rapport fra Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) har imidlertid konkluderet, at det oprindelige valg var præget af 'tydelig manipulation' af valgresultatet.

Udviklingen er gået hurtigt i Bolivia søndag, hvor flere ministre og højtstående embedsmænd er trådt tilbage fra deres poster, efterhånden som opbakningen til Morales smuldrede.

Kort inden, at Morales meddelte nationen, at han vil træde tilbage, havde landets hærchef, Williams Kaliman, opfordret præsidenten til at gå af.

Støttere af den nu afgående præsident, Evo Morales, blokkerede søndag en gade i La Paz. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix
Støttere af den nu afgående præsident, Evo Morales, blokkerede søndag en gade i La Paz. Foto: Stringer / Ritzau Scanpix

Bolivias oppositionsleder, Luis Fernando Camacho, ankom - omgivet af en stor menneskemængde - søndag aften dansk tid til præsidentpaladset for at aflevere et brev til Evo Morales med krav om hans afgang. Det skriver avisen El Deber ifølge nyhedsbureauet dpa.

21 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere