Bolton: Derfor ville Trump købe Grønland

Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver fortæller nu, at der lå en klar strategi bag forsøget på at købe Grønland af Danmark

Trump er ikke just begejstret for John Boltons bog - hør mere her. Video: Reuters

I august sidste år fik Donald Trumps købstilbud af Grønland mange danskere til at løfte øjenbrynene.

Hele miseren udviklede sig kortvarigt til en diplomatisk krise mellem USA og Danmark, da statsminister Mette Frederiksen kaldte idéen for 'absurd'.

Af flere eksperter blev der spekuleret i, om det kontroversielle tilbud blot var en fiks idé fra Trumps side, eller om der lå nøje overvejelser bag.

Nu fortæller den amerikanske præsidents tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton, at det faktisk var et led i en større strategisk plan fra amerikanernes side.

Donald Trump og Kinas præsident, Xi Jinping. Foto: Carlos Barria/ Ritzau Scanpix Politik - 18. jun. 2020 - kl. 06:34 Trump amok på tidligere rådgiver: Indgiver nødordre

Truslen fra Kina
Trumps længst siddende sikkerhedsrådgiver ragede uklar med præsidenten kort tid efter balladen om købet af Grønland. I sidste uge udgav han så en sprængfarlig bog om sin tid i Det Hvide Hus under Trump.

I den forbindelse løfter han i et interview med britiske The Times sløret for, hvorfor præsidenten var så interesseret i at erhverve sig Grønland.

- Den grundlæggende bekymring var, at Kina forsøger at blive en arktisk magt. Det er et meget stort tema. Det er en del af Kinas forsøg på at hævde sig rundt om i verden. Vi kalder det dollar-diplomati – at skovle penge ind i små lande med en stor gæld, som Kina kan kontrollere. De gør det overalt i den sydlige Stillehavsregion og altså også i strategisk vigtige områder som eksempelvis Grønland.

Købet af Grønland skulle derfor tjene til formål at afskrække kineserne fra det arktiske område, fortæller Bolton om USA's nationale sikkerhedsstrategi.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Trump går solo
Samtidig kommer den 71-årige Bolton i interviewet med The Times med dystre forudsigelser, hvis Trump skulle gå hen og blive genvalgt til november. Han frygter, at præsidenten vil handle fuldstændig efter egen overbevisning i sin sidste valgperiode.

- Det er ikke til at sige, hvad han kan finde på i anden periode, når han ikke skal bekymre sig om at behage Republikanerne i Kongressen længere. Alt er muligt med denne Trump-administration, fastslår Bolton.

Den tidligere sikkerhedsrådgivers kritik af Trump i 'The Room Where it Happened' lyder blandt andet, at Trump er uegnet til at være præsident.

I bogen beskrives møder i Det Hvide Hus som verbale slagsmål, og Bolton skriver, at præsidenten jævnligt latterliggøres af selv loyale støtter.

Bolton var national sikkerhedsrådgiver for USA's præsident, Donald Trump, i halvandet år frem til sidste efterår.

Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix Politik - 23. jun. 2020 - kl. 20:59 Eksplosiv bog med detaljer om kontroversielt møde

Trumps tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolten (tv), udenrigsminister Mike Pomeo og Donald Trump. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix Politik - 18. jun. 2020 - kl. 13:34 De ti vildeste påstande i eksplosiv ny bog

 

629 kommentarer
Vis kommentarer