Annonce:
Annonce:

Bombastiske Biden: - Det er ekstremt betændt

Joe Biden gik torsdag på talerstolen med en benhård retorik rettet mod Trump-tilhængere, og det er tegn på en ny strategi for Biden, mener USA-analytiker

Biden tordner mod MAGA og kalder dem en trussel mod landet

Annonce:
Følg Politik

- Der er ingen tvivl om, at det republikanske parti er domineret, drevet og intimideret af Donald Trump og MAGA-republikanere (Make America Great Again, red.), og det er en trussel mod landet,

Der var ikke meget snøvleri fra Joe Biden, da han natten til torsdag dansk tid holdt tale i Independence Hall I Philadelphia.

Det var en helt ny retorik, som den 79-årige amerikanske præsident lagde for dagen. Siden sin indvielsestale i januar 2021 har han nemlig altid understreget, at han vil samle nationen igen, efter Donald Trump splittede befolkningen.

Ifølge Anders Agner Pedersen, der er ansvarshavende chefredaktør hos Kongressen.com, er hans seneste tale en erkendelse af, at det aldrig kommer til at ske.

- Når man ser på hans bombastiske retorik, skal den også ses i lyset af, at han er ved at nå frem til erkendelse af, at han ikke kommer til at samle landet. Han får aldrig nogensinde hele USA bag sig.

Annonce:

- Det er stadig splittet, polariseret og ekstremt betændt, siger Anders Agner Pedersen.

Independence Hall dannede ramme om Joe Bidens tale. Her blev USA's uafhængighedserklæring blandt andet underskrevet. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Independence Hall dannede ramme om Joe Bidens tale. Her blev USA's uafhængighedserklæring blandt andet underskrevet. Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
 

Målet er mobilisering
Det var dog ikke talens eneste dagsorden, fortæller Pedersen. Ifølge ham prøver Joe Biden ihærdigt at forklare sine vælgere, at det er vigtigt, de stemmer til det kommende midtvejsvalg, der løber af stablen 8. november.

Læs også: Her er Trumps hipsterhær

Men med talen vil han også gerne mobilisere den del af de republikanske vælgere, der ikke just er glade for Trump i partiet.

- Det, han håber på med talen, er, at han kan forhindre Trump-fløjen kommer tilbage og får magt og indflydelse. I bedste tilfælde håber han, at nogle af de traditionelle republikanere lytter til ham og finder ud af, at han jo har ret.

- Men synes du, det er den rigtige strategi for Biden at gå til angreb på den modsatte fløj, som Donald Trump også i høj grad gjorde?

Annonce:

- Nogle gange er det klogt at tale rent ud af posen, for det er jo tydeligt, at landet er splittet. Han kan heller ikke bare sidde med hænderne i skødet og ikke sige noget. Den seneste udvikling i USA er noget, rigtig mange amerikanere er bekymrede for.

En ny ekstrem politisk bevægelse opstod sammen med Donald Trumps vej til præsidentembedet. Det har medført en ekstrem polarisering i USA. Foto: Anthon Unger
En ny ekstrem politisk bevægelse opstod sammen med Donald Trumps vej til præsidentembedet. Det har medført en ekstrem polarisering i USA. Foto: Anthon Unger
 

Dyster udsigt
Polariseringen i Guds eget land er nu så ekstrem, at Anders Agner Pedersen ikke kan se, hvornår landet igen kan være samlet som en nation.

- De (to fløje, red.) er alt for langt fra hinanden til, at nogen præsident kan forene landet.

Men det kræver også, at begge fløje selv ønsker en forsoning. Ellers vil det ikke lykkes.

- På et eller andet tidspunkt skal der kommer en modbølge, der siger, 'ej nu er det blevet for meget.' Det er noget både højre og venstrefløjen skal nå frem til. Og det er vi desværre slet ikke i nærheden af, som det ser ud lige nu.

Læs også: Her er Bidens globale brændpunkter

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor heldig har man dog lov til at være på boligmarkedet?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bag om dansk politik

Vis alle artiklerne

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: