Borgere protesterer over ny bro: Koster børnefamilie 17.000 kroner

Det vil koste en børnefamilie 17.000 kroner og en lokal håndværkervirksomhed 300.000 kroner om året at benytte ny bro

15. december demonstrerede cirka 800 borgere mod brugerbetalingen i et fakeloptog. Foto: Privatfoto.
15. december demonstrerede cirka 800 borgere mod brugerbetalingen i et fakeloptog. Foto: Privatfoto.

Bliver du berørt af brugerbetalingen? Skriv til os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Der er ramaskrig over beslutningen om brugerbetaling på den kommende Kronprinsesse Marys Bro.

Det vil nemlig koste en børnefamilie på fire 17.000 kroner og en håndværkervirksomhed 300.000 kroner om året at benytte broen, skriver sn.dk.

Fredag præsenterede et par lokale borgere tallene for transportminister Ole Birk Olesen (LA) sammen med en underskrift-indsamling, hvor 14.000 borgere har erklæret deres utilfredshed med den kommende bro over Roskilde Fjord.

Niels Jensen, Susanne Bartholin og Lars Brinch mødte fredag op med 13.750 underskrifter til transportministeren. Foto: Søren Wesseltoft
Niels Jensen, Susanne Bartholin og Lars Brinch mødte fredag op med 13.750 underskrifter til transportministeren. Foto: Søren Wesseltoft
 

Afvist blank
Det lykkedes ikke at få transportministeren til at ændre sin holdning, idet han afviste at gå ind i en debat om brugerbetalingen.

Det er en sag for kommunerne, lød det fra Ole Birk Olesen.

Ifølge en af de borgere, der var mødt op for at diskutere sagen med ministeren, så gav de nye udregninger dog Ole Birk Olesen noget at tænke over.

- Der blev ministeren tavs og måtte lige tænke over det. Den udregning havde de vidst ikke lavet, men så sagde han 'De kan jo bare bruge den gamle bro', og det er rigtigt nok, men hvad nu hvis økonomien ikke hænger sammen på den nye bro, men til det sagde han (ministeren red.), at de stolede på indtjeningen, fortæller den lokale borger Lars Brinch.

Udregningen med de 17.000 kroner er baseret på Lars Brinchs egen familie. Han arbejder i Hillerød og København og har to børn, der går til fritidsaktiviteter på den anden side af broen i Frederikssund.

Kronprinsesse Marys Bro skal ifølge planerne stå færdig i oktober 2019.

279 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere