Borgmester efter asyl-boom: Klart at det er for mange

Fire asylcentre i Rødbyhavn har fået befolkningstallet til at eksplodere

Sådan så det ud tilbage i september, da flygtningene nåede Rødby (Foto: Per Rasmussen)

Forestil dig hvis den pæne københavnske bydel Østerbro skulle huse 34.000 asylansøgere fra Mellemøsten og Afrika.

For de fleste et helt urealistisk scenarie, men sådan ser den relative virkelighed ud i den lollandske by Rødbyhavn.

Her har Udlændingestyrelsen nemlig siden september sidste år anbragt 720 asylansøgere fordelt på fire asylcentre i havnebyen, der ifølge Danmarks Statistik blot havde 1589 fast indbyggere sidste år.

Dermed udgør asylansøgerne 31 procent af indbyggerne i den lille havneby. Hvis en tilsvarende andel skulle bo på Østerbro, som har 75.000 indbyggere, ville asylansøgerne altså næsten kunne fylde Parken.

Se også: Henning føler sig snydt: Syriske flygtninge fik lejlighed før mig

Ifølge borgmester i Lollands Kommune, Holger Schou Rasmussen (A), har Rødbyhavn da også ramt sin smertegrænse.

- Der er ikke nogle borgere, som har klaget til kommunen, og politiet har ikke haft problemer. Men det er klart, at det er for mange, hvis der skal være 720 asylansøgere i Rødbyhavn de næste tre år, siger han.

Går måneder
Derfor har kommunen sat sig sammen med Udlændingestyrelsen for at sikre, at antallet af asylansøgere i Rødbyhavn kommer ned på 400. Resten skal spredes i Lolland Kommune, som i alt regner med at huse 1000 asylansøgere.

- Men der går nok et par måneder, før de bliver flyttet, forklarer Holger Schou Rasmussen.

Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksen kalder det vanvittigt, at myndighederne har samlet så mange asylansøgere i det lille lokalområde.

Siden juni har containerbyen huset flygtninge. Den er løbende blevet større og huser nu 59 flygtninge. I løbet af foråret forventer man, at det antal mere end fordobles. Politik Flygtninge-kaos: Velkommen til virkeligheden

- Det er fuldstændig grotesk. Jeg forstår godt, hvis folk føler sig presset og fremmedgjort. Det vil jo selvfølgelig sætte sit præg på lokalsamfundet. Efter min opfattelse gør det Danmark mindre dansk. En del danskere vil føle sig fremmedgjorte og som gæster i deres eget land.

Mange flytter fra Rødbyhavn. Er det ikke bare en fordel, at der kommer 700 friske asylansøgere og pepper gadebilledet lidt op?

- Nej. Ikke med så voldsomme tal. Vi nærmer os en befolkningsudskiftning. Selv folk som stemmer på de Radikale eller Enhedslisten vil kunne forstå, at det her er for voldsomt.

Netop på Østerbro fik de fire mest flygtninge-positive partier (de Radikale, Enhedslisten, Alternativet og SF) 42 procent af stemmerne ved sidste valg. På Østerbro bor 75.000 personer – og her skulle altså bo 34.000 asylansøgere, hvis bydelen skulle løfte samme byrde som Rødbyhavn.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) ønsker ikke at kommentere tallene fra Rødbyhavn, oplyser hendes spindoktor.

En storfamilie fra DR Congo boede tre måneder i en udlejnings-villa på 260 kvm. Nu kræver udlejeren 110.000 kr., da blandt andet køkkenet blev svært beskadiget. Meget tyder på, at familien tilberedte mad på gulvet i stedet for på komfuret. Det er sådanne integrations-udfordringer, som Danmark står overfor. Foto: Per Rasmussen Politik Langt fra frikadelle-fællesskabet: Så svært er det at blive integreret

106 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere