Borgmester gemte sig på ø efter voldtægtssag

Ninna Hedeager Olsen, der er teknik- og miljø-borgmester i København, har søgt tilflugt på Tunø efter en voldtægtssag

Ninna Hedeager Olsen har opholdt sig på Tunø under sit fravær fra sit embede som borgmester. Foto: Morten Rode/Monsun
Ninna Hedeager Olsen har opholdt sig på Tunø under sit fravær fra sit embede som borgmester. Foto: Morten Rode/Monsun

Efter en voldtægtssag i Enhedslistens afdeling i København valgte Ninna Hedeager Olsen at sygemelde sig fra sit embede som teknik- og miljø-borgmester i Københavns Kommune.

Voldtægten skulle angiveligt være foregået i borgmesterens seng om morgenen søndag 31. marts mellem klokken otte og 16, hvor hun selv og tre andre havde lagt sig til at sove efter en fest.

Sygemeldingen har hun ifølge Ekstra Bladets oplysninger valgt at tilbringe på Tunø, der ligger mellem Samsø og Jylland. Her har hun ifølge en kilde i partiet haft et ophold på en kro. Der er tirsdag blevet udsendt en intern mail til partiets medlemmer i København om forholdet:

'Det har medført forløb hos Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb samt ved egen psykolog. Fra begge steder har hun modtaget rådgivning om at finde ro og fred uden for København og uden for pressens søgelys og finde en hverdag med rutiner og gøremål.'

Ikke forsinket
Opholdet har ifølge partiledelsen hjulpet til at få Ninna Hedeager Olsen på benene igen.

'Det er i høj grad det, der har givet hende ro, kræfter og mod på at vende tilbage (efter planen når retssagen er overstået, red.). Det har altså ikke forsinket hendes tilbagevenden, men nærmere hjulpet hende hurtigere tilbage.'

Mailen er underskrevet af forretningsudvalgets medlemmer.

Blev befamlet
Ifølge anklagemyndigheden vågnede Ninna Hedeager Olsen ved, at den anklagede rørte ved hendes bryster. Den anklagede skulle også have holdt borgmesteren på hofterne, imens han lavede seksuelle bevægelser op ad en anden kvinde i sengen.

Den anklagede er ikke længere medlem af Enhedslisten. Sagen er berammet til at starte 28. august, hvor han er tiltalt for voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Fest gik helt galt

Ifølge anklageskriftet fandt lovovertrædelserne sted efter en fest hos Ninna Hedeager Olsen lørdag 30. marts i hendes lejlighed på indre Nørrebro i København. Om morgenen søndag 31. marts mellem klokken otte og 16 befandt den tiltalte sig i en seng med borgmesteren, det formodede voldtægtsoffer og en fjerde ukendt person.

Den tiltalte befølte først Ninna Hedeager Olsen på brysterne, mens hun sov eller halvsov ifølge anklageskriftet. Herefter begyndte han at beføle en anden kvinde i sengen på brysterne, på lårene og i skridtet.

Hun var på det tidspunkt ude af stand til at modsætte sig handlingen som følge af træthed og alkoholindtag. Alligevel fortsatte den tiltalte ifølge anklageskriftet med at trække trusserne ned på kvinden og gennemføre et vaginalt samleje, mens Ninna Hedeager lå ved siden af - selvom den forurettede kvinde på ingen måder havde givet nogen respons, og den tiltalte heller ikke vidste, om hun var vågen.

Forsvarer: Spiste sammen

Den tiltaltes forsvarer har ifølge B.T. under et retsmøde lagt vægt på, at den forurettede kvinde angiveligt skulle have fortalt Ninna Hedeager, at hun i løbet af festen havde kysset med den tiltale.

- Jeg er kommet til at kysse med X (den sigtede, red.). Jeg havde ikke lyst, men jeg er dårlig til at sige fra, skulle den forurettede have sagt.

Forsvareren forklarede også, at den forurettede kvinde og Ninna Hedeager blev liggende i sengen efter det passerede, og at de senere på søndagen spiste morgenmad sammen.                   

Efterfølgende henvendte kvinden sig til Center for Voldtægtsofre.

Ninna Hedeager har forklaret på Facebook, at hun efter det skete brugte tid på at hjælpe kvinden og få den nu tiltalte mand til at melde sig selv.

'Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne.

Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld.

Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle.'

Meldte sig selv

Den tiltalte endte med at melde sig til politiet tirsdag 2. april om aftenen. Herefter har han ad to omgange siddet varetægtsfængslet, men er nu løsladt. Ifølge en pressemeddelelse fra Enhedslisten fratrådte han alle sine poster i partiet 4. april.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Indviede pumpestation efter voldtægt

Her ses Ninna Hedeager Olsen indvie en pumpestation i Sydhavnen tirsdag morgen - under to døgn efter den formodede voldtægt i hendes hjem. Foto: Hofor/Niklas Tarp-Petzke
Her ses Ninna Hedeager Olsen indvie en pumpestation i Sydhavnen tirsdag morgen - under to døgn efter den formodede voldtægt i hendes hjem. Foto: Hofor/Niklas Tarp-Petzke
 

Borgmester Ninna Hedeager Olsen valgte søndag 7. april - en uge efter at voldtægten og blufærdighedskrænkelsen ifølge anklageskriftet skulle være fundet sted - at sygemelde sig som følge af sagen. I ugen op til fortsatte hun dog sine borgmestergerninger. Herunder er en tidslinje over forløbet:

Lørdag 30. marts - Ninna Hedeager Olsen holder fest i sin lejlighed på indre Nørrebro.

Søndag 31. marts mellem 8-16 - Ifølge anklageskriftet begår en tiltalt mand voldtægt mod en kvinde og blufærdighedskrænkelse af Ninna Hedeager Olsen. 

Mandag 1. april - Ninna Hedeager er på arbejde, hvor hun har flere interne møder.   

Dagen efter voldtægten og blufærdighedskrænkelsen iflg. anklageskriftet finder sted, deltager borgmester Ninna Hedeager Olsen i et debatmøde i Mjølnerparken. Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares
Dagen efter voldtægten og blufærdighedskrænkelsen iflg. anklageskriftet finder sted, deltager borgmester Ninna Hedeager Olsen i et debatmøde i Mjølnerparken. Foto: Ritzau Scanpix/Nikolai Linares
 

Mandag 1. april kl.18 - Ninna Hedeager Olesen deltager i et debatmøde i Mjølnerparken.

Her ses Ninna Hedeager Olsen til indvielsen af en pumpestation i Sydhavnen med blandt andre direktør i Hofor Lars Therkildsen. Foto: Hofor/Niklas Tarp-Petzke
Her ses Ninna Hedeager Olsen til indvielsen af en pumpestation i Sydhavnen med blandt andre direktør i Hofor Lars Therkildsen. Foto: Hofor/Niklas Tarp-Petzke
 

Tirsdag 2. april kl. 9.30 - Borgmester Ninna Hedeager Olesen indvier pumpestation i Sydhavnen.

Tirsdag 2. april kl. 20.25 - Den nu tiltalte mand melder sig selv til politiet.

Onsdag 3. april - Den nu tiltalte varetægtsfængsles efter grundlovsforhør.

Torsdag 4. april - Medierne begynder at skrive om sagen.

Torsdag 4. april - Enhedslisten oplyser, at den nu tiltalte har fratrådt alle poster i  partiet.

Søndag 7. april kl. 11 - Ninna Hedeager Olsen sygemelder sig ifølge Enhedslisten. Senere samme dag skriver hun om hændelsen på Facebook.

477 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere