Boris Johnson: Brexitaftale er næsten på plads

Premierminister Boris Johnson siger ifølge britiske parlamentsmedlemmer, at 'en brexitaftale næsten er på plads'

Forstå på et øjeblik, hvad det betyder for danskere, hvis Brexit-aftalen falder til jorden.

Premierminister Boris Johnson siger ifølge britiske parlamentsmedlemmer, at 'en brexitaftale næsten er på plads'.

Samtidig siger Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at en brexitaftale er 'ved at blive færdiggjort'.

Nyhedsbureauer citerer flere kilder for, at der er opnået enighed på en lang række områder - blandt andet om Nordirland og toldarrangementer.

En EU-diplomat i Bruxelles siger, at der mangler at blive løst nogle stridigheder om moms.

- Samt en overordnet godkendelse fra den britiske regering. Den er nødvendig, før vi kan komme videre, siger diplomaten.

Johnson og hans stab har i de seneste døgn presser på i forhandlinger med det nordirske parti DUP.

Se også: Mette Frederiksen har haft Boris Johnson i røret

EU's præsident, Donald Tusk, sagde tidligere onsdag, at der sent onsdag aften sikkert ville blive klarhed om, hvorvidt der kommer en aftale eller ej.

Han udtalte også onsdag, at han 'for 24 timer siden ville have væddet på, at der kom en aftale', men at der pludselig opstod en vis tvivl på den britiske side.

Onsdagens forhandlinger skete under tidspres, da EU torsdag indleder et topmøde.

Ifølge BBC er de britiske ministre ikke blevet orienteret i detaljer om aftaleudkastets indhold.

Premierministeren sagde tidligere onsdag under en kort tale til konservative parlamentsmedlemmer, at situationen på det tidspunkt var som da Edmund Hillary besteg Mount Everest i 1953 - målet var 'ikke langt væk, men der var stadig skyer omkring bjergtoppen'.

Se også: BBC: Britisk regering klar til at bede om udsættelse af brexit

Tirsdag aften forlød det, at briternes og EU's forhandlere var tæt på at have et udkast klar til en aftale om, hvordan briterne kan forlade EU.

Stemningen ved brexitforhandlingerne blev mærkbart ændret i sidste uge efter et møde i Liverpool mellem den britiske premierminister, Boris Johnson, og den irske premierminister, Leo Varadkar.

EU's chefforhandler, Michel Barnier, fik fredag grønt lys fra 27 EU-lande til at føre intense brexitforhandlinger med Storbritannien.

Ved såkaldte tunnelforhandlinger mellem Barnier og briternes Steve Barclay fik forhandlerne mulighed for at forhandle mere frit, uden at detaljer slipper ud.

942 kommentarer
Vis kommentarer