Boris Johnson indrømmer: Deltog i fest under corona-nedlukning

Omkring 40 mennesker dukkede op til festen, som blev afholdt i en tid, hvor man maksimum måtte ses med én anden person udendørs

Boris Johnson indrømmer, at han deltog i fest under lockdown.
Følg Politik

Den britiske premierminister, Boris Johnson, erkender over for parlamentet, at han i maj 2020 deltog i en fest i Downing Street, hvor landet var midt i en omfattende corona-nedlukning.

Det sker i forbindelse med en fast ugentlig spørgetime med premierministeren, hvor han undskylder, men samtidig understreger, at han kun deltog i festen i 25 minutter.

- Jeg ønsker at undskylde. Der var ting, som vi simpelthen ikke gjorde rigtigt, og jeg må tage ansvaret, siger han under tilråb fra parlamentarikerne.

- Jeg gik tilbage til mit kontor efter 25 minutter for at fortsætte mit arbejde.

Alvorlig sag
Sagen begyndte at rulle, da en festinvitation sendt ud midt i den første massive nedlukning af England, mandag blev lækket til offentligheden.

Afsenderen af mailinvitationen var Boris Johnsons privatsekretær, og adressen for festen var Downing Street nummer 10 - Johnsons embedsbolig.

I festinvitationen blev gæsterne opfordret til at 'medbringe deres eget sprut'.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Sådan så det ud, da Johnson blev grillet i parlamentet. Foto: PRU/AFP/Ritzau Scanpix
Sådan så det ud, da Johnson blev grillet i parlamentet. Foto: PRU/AFP/Ritzau Scanpix

Arrangementet blev afholdt 20. maj 2020 i en periode af pandemien, hvor corona-restriktionerne lå særdeles tungt over Storbritannien.

På det tidspunkt havde landet været nedlukket i 58 dage, og på udendørs, offentlige steder var det kun tilladt for briterne at mødes med én enkelt person uden for husstanden, hvis det altså var muligt at holde to meters afstand.

Alle ikkeessentielle butikker samt barer, restauranter, cafeer og biblioteker var desuden tvangslukket.

Op til 100 ansatte blev inviteret til festen i Downing Street 10, og man vurderer, at omkring 40 deltog. Det var først 1. juni, altså 12 dage efter festen, at restriktionerne blev lempet, så man nu måtte mødes med op til seks andre udendørs.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen ...

Partyministerens skandalefester

Det er ikke første gang, Boris Johnson er genstand for kritik, fordi han øjensynlig har haft svært ved at lade festhatten blive på hylden under pandemien.

I december dukkede et billede, som afslører premierministeren og hans hustru til en sammenkomst med vin, ost og op til 19 andre personer i haven ved Downing Street 15. maj 2020, op i den britiske presse.

I forvejen var der stor vrede blandt mange briter efter talrige beskyldninger om, at Johnsons medarbejdere ved juletid i 2020 holdt julefrokost i Downing Street.

Presset stiger
Festen kan ende med at få fatale konsekvenser for Boris Johnsons politiske liv. Flere britiske politikere er således ude med riven efter premierministeren.

Lederen af Det Konservative Parti i Skotland, Douglas Ross, har eksempelvis tidligere udtalt, at såfremt det skulle vise sig, at premierministeren har løjet, når han før har påstået, at han ikke har deltaget i nogen fester, er han nødt til at trække sig.

- Hvis du vildleder Parlamentet, så er der intet, der kan forsvare, at du skal blive siddende. Jeg ville ikke på nogen måde støtte premierministeren, hvis han brød loven og deltog i den fest, lød det fra Douglas Ross.

Den holdning deler et andet medlem af parlamentet, Nigel Mills.

- Jeg kan ikke se, hvordan en person, som har organiseret eller deltaget i en fest, kan forblive i en position, hvor de skal bestemme coronapolitik. Hvis han vidste, at det var en fest, og valgte at deltage, er jeg ikke sikker på, at han kan beholde sin position, har han udtalt.

Og nu kræver oppositionens leder, Keir Starmer fra Labour, under spørgetimen, at Boris Johnson træder tilbage øjeblikkeligt. Han appellerer til konservative medlemmer om at være med til at fyre premierministeren.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.