Boris Johnson skal i retten for mulige løgne om brexit

Påstod, at Storbritannien sendte EU 350 millioner pund om ugen

Boris Johnson vil efterfølge Theresa May. Nu skal han måske retsforfølges. Foto: Tim Ireland/AP
Boris Johnson vil efterfølge Theresa May. Nu skal han måske retsforfølges. Foto: Tim Ireland/AP

Boris Johnson kan retsforfølges for muligvis at have misinformeret offentligheden under brexitvalgkampen.

Det har en dommer tirsdag afgjort, oplyser Sky.

Den tidligere borgmester i London skal derfor møde op til et indledende retsmøde om sagen.

Johnson hævdede under kampagnen for at forlade EU i 2016, at Storbritannien hver uge sendte 350 millioner pund.

Det fik den 29-årige forretningsmand Marcus Ball til at beskylde politikeren for at lyve.

- Demokrati kræver ansvarligt og ærligt lederskab fra dem, der bestrider et offentligt embede, har Ball ifølge Sky udtalt..

Uddybende har han forklaret, at Johnsons adfærd var både uansvarlig og uærlig og ligefrem kriminel.

Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson er en af favoritterne til at blive Storbritanniens næste premierminister, efter at Theresa May for nylig meddelte sin afgang.

Skal ned med nakken
Det er den britiske forretningsmand og advokat Marcus Ball, der har lagt sag an mod Boris Johnson. Han står i spidsen for et initiativ ved navn Brexit Justice. Hele formålet med initiativet er få sendt Boris Johnson i retten.

- Boris Johnsons opførsel var både uansvarlig og uærlig. Den var - ifølge os - kriminel, siger Marcus Ball til Sky News.

54-årige Boris Johnson beskyldes både for at have løjet før og efter brexitafstemningen. Her stemte 52 procent for, at briterne skulle forlade EU.

- Den sagsøgte løj gentagne gange og misinformerede det britiske folk om prisen på et EU-medlemskab. Han konkluderede, at prisen på EU-medlemskab var 350 millioner pund, lyder det i søgsmålet.

350 millioner pund svarer til knap tre milliarder kroner.

- Efter at have overvejet alle de relevante forhold, kan jeg konkludere, at sagen giver grund til en indkaldelse, siger dommer Margot Coleman.

Den tidligere udenrigsminister Boris Johnson er en af favoritterne til at blive premierminister Theresa Mays arvtager.

Hun har meddelt sin afgang som følge af de fastlåste brexitforhandlinger.

Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister i juli sidste år. Det skete i protest mod Mays håndtering af den britiske udtræden af EU.

Han tilhører den stærkt antieuropæiske fløj i Det Konservative Parti, der ønsker et fuldstændigt brud med EU.

124 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere