Boris vil have udskrevet valg

Tvivlsomt, om Boris Johnson kan få to tredjedeles flertal bag tidligt valg.

Den britiske premierminister Boris Johnson vil have udskrevet parlamentsvalg.

Det siger han i Underhuset.

- Jeg mener landet bør gå til valg d. 15. oktober.

Det kræver dog to tredjedeles flertal i Underhuset. Noget, parlamentet senere onsdag aften skal stemme om.

Udviklingen kommer, efter Underhuset har stemt for at blokere et 'no deal'-brexit fra EU.

Det er premierminister Boris Johnsons andet nederlag på to dage i det britiske parlament.

Labours leder, Jerem Corbyn, vil kun acceptere et tidligt valg, hvis et lovforslag vedtaget onsdag aften om blokeringen af 'no deal' bliver endeligt vedtaget, so Storbritannien ikke ryger ud af EU uden en aftale 31. oktober.

Lovforslaget, som regeringen var imod, blev vedtaget med stemmerne: 327 - 299.

Samtidig blev et ændringsforslag af Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, indarbejdet i lovforslaget under forvirrende omstændigheder. Ændringsforslaget blev nemlig vedtaget, da 'nej'-siden i parlamentet ikke stillede med tællere. Noget, der minder om en klar fejl.

Dermed er Theresa Mays skilsmisseaftale med EU på sær vis blevet vakt fra de døde.

- Da huset nu har vedtaget lovforslaget med ændringerne, vil jeg bede om, at skilsmisseaftalen bliver sat til debat igen, lyder det fra Stephen Kinnock efter den overraskende udvikling i Underhuset.

Med vedtagelsen af lovforslaget i Underhuset skal lovforslaget nu sendes til Overhuset, House of Lords.

Boris Johnson siger, at Underhuset nu har 'overgivet' sig.

- Huset har i dag stemt for at stoppe nogen som helst seriøse forhandlinger, lyder det fra premierministeren.

Opdateres...

 

1 af 2 Boris Johnson. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 
64 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere