Brasiliansk dommer erklærer Lulas nye position ugyldig

Midt i eksplosiv korruptionssag erklærer dommer ekspræsidents udnævnelse til stabschef for ugyldig

Følg Politik

En føderal dommer i Brasilien erklærer tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silvas udnævnelse til stabschef i præsidentpaladset for ugyldig.

Der er frygt for, at Lulas nye position vil afspore de juridiske undersøgelser, som lige nu er i gang.

Meget kort forinden var Lula blevet taget i ed som stabschef for præsident Dilma Rousseff.

Lula er anklaget for korruption, og den nye position ville give ham en vis immunitet. Samtidig ville Lula kunne hjælpe den nuværende præsident Rousseff gennem en politisk krise, hvor hun også beskyldes for korruption.

Under edsaflæggelsen kom det til sammenstød mellem mange hundrede tilhængere og modstandere af Lula foran præsidentpaladset, og politiet måtte bruge pebersprays for at holde parterne fra hinanden.

En demonstrant råbte "skam dig!", mens den tidligere præsidents tilhængere med slagord beskyldte demonstranter for forsøg på et "kup".

Brasilien har de seneste uger været ramt af omfattende protester mod regeringskorruption.

Lula blev i sidste uge sigtet for hvidvaskning af penge og svindel. Det er en udløber af en kæmpestor korruptionssag med landets statslige oliefirma Petrobas i centrum.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind