Donald Trump er kendt for at være en noget anderledes præsident, der ikke går lige så meget op i takt og tone, som sine forgængere.
Det kom til udtryk, da han fredag mødte Storbritanniens 92-årige dronning.
Mange har efter mødet påpeget, at Trump lavede flere brud på formen, da han mødte dronningen.
For det første lod han dronningen vente i mere end ti minutter, skylden for det, kan dog ikke nødvendigvis skydes på Trump.
Golfspillende Trump vinker til demonstranter i Skotland
Derudover nøjedes han med at give hende hånden, fremfor at bukke, som man normalt skal gøre, når man hilser på en royal og så lod hans sin jakke stå åben, så hans lange slips hang og dinglede.
Men en ting, der åbenbart kan få de selv anti-royale briter til at fare i flint, var, da Trump vadede ind foran dronningen, der tilsyneladende ikke anede, hvad hun skulle gøre.
'Jeg er overhovedet ikke monarkist, men dette er sådan en fornærmelse mod Storbritannien. Fuldstændig uvidende, klasseløst, tankeløst, mangel på værdighed og uden en trævl af respekt', skriver Matthew McGregor på Trumps foretrukne sociale medie, Twitter.
Se videoen af Trump, der vader ind foran Dronning Elizabeth øverst i artiklen
Pissede på flyveforbud og finskytter: Her sender aktivist kæmpe Trump-fornærmelse