Britta-sagen: Forsøgte at smugle diamanter ind i fængsel

Den 38-årige medsigtede i den store svindelsag har fået beslaglagt to diamanter

Her fortæller ministeren for politiet i Sydafrika, Bheki Cele, om anholdelsen af den mistænkte mand i sagen.

Sagen med den svindelsigtede Britta Nielsen tager nu en ny drejning, der yderligere belaster en af de medsigtede i sagen. 

En person har forsøgt at få en taske ind til den 38-årige medsigtede i sagen, som sidder fængslet i Sydafrika. Tasken indeholdt to diamanter, oplyser Sydafrikas minister for politi Bheki Cele.

De nye oplysninger kom frem på et pressemøde tirsdag i Pretoria, hvor Bheki Cele og lederen af specialenheden Hawks general Lebeya fortalte om sagens udvikling i Sydafrika. Se et tv-klip fra pressemødet i toppen af artiklen.

Forsøget på indsmugling af diamanterne skete på politistationen Kempton Park, hvor den  38-årige mand blev ført hen efter, at han blev anholdt tirsdag 30. oktober i Johannesburg Lufthavn, hvor han forsøgte at rejse til Mozambique.

- Om aftenen 30. oktober blev den medsigtede mand anholdt af SAP (sydafrikansk politi, red.) i Johannesburg internationale lufthavn med en envejsbillet ud af landet. Han havde 5000 sydafrikanske rand i kontanter på sig, som blev beslaglagt, siger Bheki Cele.

- 30. oktober blev to diamanter fundet i hans bagage, som blev leveret af en partner. Han blev fremstillet i retten i Kempton 1. november, hvor hans sag blev udsat til 8. november, siger han.

Den medsigtede i Britta-sagen. Foto: Ekstra Bladet
Den medsigtede i Britta-sagen. Foto: Ekstra Bladet
 

Ekstra Bladet talte efterfølgende med lederen af specialenheden Hawks, general Lebeya, der uddybede:

- Efter han blev anholdt, kom en partner til politistationen med en taske til ham. Inde i den taske var der en mindre taske, hvor vi fandt to diamanter.

- Kender I identiteten på vedkommende, der kom med tasken?

- Det kan vi ikke tale om. Det kan være, den person skal hjælpe os.

- Hvilken karat og hvor store var diamanterne?

- Det ved vi ikke præcis. Vi er nu ved at få dem vurderet.

- Var de gemt væk?

- Når man har noget værdifuldt, så opbevarer man dem sikkert. Og det var de også, siger han. 

- Og så havde han lidt kontanter?

- Ja, 5000 rand. (2285 kr.).

Sydafrikas minister for politi, general Bheki Cele (til højre), og lederen af specialenheden Hawks general Lebeya. Foto: Torbjörn Selander
Sydafrikas minister for politi, general Bheki Cele (til højre), og lederen af specialenheden Hawks general Lebeya. Foto: Torbjörn Selander
 

Havde hovedrolle
Politiet i Danmark mistænker den fængslede mand for at have haft en hovedrolle i at bruge de mindst 111 mio. kroner, som savnes i Socialstyrelsen.

Den navnebeskyttede mand er sigtet for omfattende hæleri, som kan give op til seks års fængsel.

Men da Ekstra Bladet interviewede ham i Modderbee-fængslet uden for Johannesburg, hvor han blev overført til fra Kempton politistation, bedyrede den 38-årige mand sin uskyld.

Britta på en af sine tidligere ture til Sydafrika. Foto: Privat Plus Skrækfængslet: Medsigtet i Britta-sagen sidder blandt mordere og pædofile

Den varetægtsfængslede bekræftede dog, at han har modtaget penge fra Britta Nielsen. Men hun havde angiveligt overbevist ham om, at pengene stammede fra en arv.

- Jeg kan selvfølgelig godt se, at de tror, jeg har noget med det at gøre, men jeg har ikke vidst noget om det. Intet, forklarede han.

Den 38-åriges pas. Foto: Ekstra Bladet
Den 38-åriges pas. Foto: Ekstra Bladet

Han fortalte samtidig, at han ved anholdelsen i lufthavnen blot skulle et smut til Mozambique for at forny sit sydafrikanske visum. Dagen efter skulle han have været tilbage til Sydafrika.

- Men det blev aldrig til noget, konstaterede han lakonisk.

Ifølge arrestordren fra den danske anklagemyndighed har den 38-årige foretaget sig flere mistænkelige handlinger, som tyder på, at han bevidst ville skjule værdier finansieret af svindlen mod Socialstyrelsen.

Ifølge anklageskriftet har den fængslede - og medsigtede i sagen mod efterlyste Britta Nielsen - overført 472.164 kroner fra sin sydafrikanske konto i sidste uge - og har for nylig solgt jord i landet. Foto: Ekstra Bladet Dansk politik - 2. nov. 2018 - kl. 17:35 Afsløring: Fængslet mand bank-overførte halv million under Brittas flugt

Så sent som 23., 24. og 26. oktober overførte den hælerisigtede sammenlagt 1.050.000 sydafrikanske rand – svarende til 472.164 kroner - fra sin egen sydafrikanske konto. Altså mens Britta Nielsen havde været på flugt i en måned.

På pressemødet kom det også frem, at Britta Nielsen ved anholdelsen havde 648.700 sydafrikanske rand på sig i kontanter. Det svarer til knap 300.000 kroner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere