Brostrøm blev ignoreret da landet lukkede

Søren Brostrøm protesterede og protesterede, før landet blev lukket ned, men hans protester nåede aldrig regeringen

Statsminister Mette Frederiksen er tidligere blevet spurgt, hvorfor regeringen ikke lyttede til Søren Brostrøms anbefalinger i forbindelse med nedlukning af landet. Hvad hun svarede, kan du høre her. Video/redigering: DR/Maya Westander

Ekstra Bladet har fået indsigt i en hidtil ukendt mailkorrespondance mellem coronageneral Søren Brostrøm og hans chef, departementschefen i Sundhedsministeriet, Per Okkels.

Disse mails afslører, at Sundhedsstyrelsens direktør, Brostrøm, indtrængende advarede mod nedlukningen af Danmark i timerne inden, den historiske begivenhed blev annonceret 11. marts på et pressemøde af statsminister Mette Frederiksen (S).

Men Sundhedsministeriets departementschef, Per Okkels, ville ikke bringe Brostrøms advarsler - som var afstemt med faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak - videre til regeringen.

Brostrøm argumenterede ellers for, at den omfattende nedlukning, der var lagt op til, var ude af proportioner.

'Proportionalitetsprincippet i de første uger har jeg således undladt og overladt til en regeringsbeslutning,' svarede departementschefen til Brostrøm.

Hans advarsler nåede altså ikke regeringen, før landet blev lukket ned.

Mailkorrespondancen kan styrke den hidtidige opfattelse af, at regeringen traf den drastiske beslutning om nedlukningen selv –og ikke på baggrund af myndighedernes anbefaling, som befolkningen ellers fik indtryk af.

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med både Brostrøm og Okkels.

Det skrev Brostrøm til Okkels

Kære Per,

I forlængelse af dette, og som netop drøftet, så kan jeg anføre følgende:

Vedr. spørgsmål om fuldstændig lukning af vuggestuer, børnehaver, dagtilbud, skoler mv, så kan vi ikke udfra sundhedsfaglige grunde anbefale et sådant tiltag i den nuværende situation. Dette er bl.a. baseret på at børn ikke er en væsentlig risikogruppe ift COVID-19 sygdom, og derfor heller ikke kan forventes at bidrage til smittespredning i betydende omfang. Vores vurdering er også baseret på en proportionalitetsvurdering af den forventede forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og ældreområdet, hvor personalet kan blive udfordret ift. varetagelse af arbejdsfunktioner, når der ikke er dagtilbud til deres børn.

Som anført i vedhæftede indstilling, som er udarbejdet i regi af NOST og med bidrag fra os, så kan forlængelse af ferie og weekender overvejes som tiltag, udfra en ud fra en konkret vurdering af smittespredningsomfang, idet der igen bør tages et proportionalitetshensyn ift. den forventede forebyggende effekt ift. de afledte effekter på kritiske samfundsfunktioner, herunder også sundheds- og ældreområdet. Det er vores sundhedsfaglige vurdering, at det er for præmaturt at iværksætte sådanne tiltag på nuværende tidspunkt. I denne vurdering indgår flere hensyn. Væsentligst er, at skiftets fra inddæmnings- til afbødningsstrategi, som skitseret i vedhæftede, i forvejen vil betyde en betydelig opbremsning af samfundsfunktioner, offentlig omgang, varetagelse af funktioner på offentlige og private institutioner m.v., i det vi med de foreslåedes tiltage i afbødningsstrategien vil kræve at personale på sundheds- og ældreområdet bør blive hjemme, selv ved lette symptomer som forkølelses m.v., og at vi vil anbefale tilsvarende tiltage i øvrige sektorer. Dette vil allerede betyde en betydelig reduktion af væsentlige samfundsaktiviteter, men i et omfang som kan forsvares ift. proportionalitetsprincippet. Vi skal i den forbindelse også påpege, at en præmatur og betydelig reduktion af væsentlige samfundsfunktioner også kan have afledte konsekvenser ift. folkesundheden, f.eks. som følge af forsyningssituation, transport m.v.

En forlængelse af f.eks. Påskeferien i Danmark kan udfra et sundhedsfagligt perspektiv indsættes på et tidspunkt, hvor vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at smittespredningspotentialet har et omfang, der tilsiger et sådant tiltag. Dette kan f.eks. også omfatte nedlukning af elektive og ambulante funktioner i sundhedsvæsenet i en forlænget ferie, også på et tidspunkt hvor sundhedsvæsenet endnu ikke er udfordretaf COVID-19 sygdomsbyrde, men udfra et hensyn om at reducere mulig smittespredning blandt personale på sundheds- og ældreområdet, således at der kan indkaldes personale ved stor sygdomsbyrde. Det er dog vigtigt, at en sådan opbremsning ikke indsættes for tidligt, da der erfaringsmæssigt over tid vil opbygges en pukkel af elektive og sub-akutte patienter, som får forværrede genere, og derfor bliver konverteret til akut behandlingskrævende sygdom, f.eks. forværrede smertetilstande, blødningsforstyrrelser med falden blodprocent, galdesten med ophobede smerteanfald m.v. der er således et hensyn til at holde fuld elektiv kapacitet i sundhedsvæsenet så længe som det er forsvarligt ift, et smitteforebyggende sigte.

Udfra både generelle epidemiologiske betragtninger, og baseret på konkrete erfaringer med COVID-19 epidemierne i bl.a. Kina og Italien, så er det umiddelbart vores vurdering, at en sådan forlænget ferie formentlig med størst fordel kan indsættes fra uge 14 og frem. Vi vil kunne foretage en løbende epidemiologisk og sundhedsfaglig vurdering, som også tager hensyn til opretholdelse af kritiske funktioner i sundheds- og ældreområdet, således at vi kan rådgive det politiske niveau bedst muligt.

Det er på den baggrund vores sundhedsfaglige indstilling, at man afventer udmelding af yderligere tiltag udover det i vedhæftede skitserede, indtil vi fra sundhedsmyndighedernes side vurdere at det er hensigtsmæssigt.

Ovenstående har været drøfte med fagdirektør, professor Kåre Mølbak, Statens Serum Institut.

Mange hilsner, Søren

Mailen ovenfor fra Søren Brostrøm var et svar på en mail, som Okkels havde sendt ham, og som handlede om den kommende nedlukning på grund af spredningen med corona.

Det svarede Per Okkels

Kære Søren.

Tak for det tilsendte. Som jeg hører det er vi på vej mod en beslutning om 4 uger i streg dækkende perioden til og med påsken.

I den forbindelse er det vel vanskeligt - ud fra et snæver sundhedsfaglig perspektiv - at se en negativ effekt af tiltaget.

Proportionalitetsprincippet i de første uger har jeg således undladt og overladt til en regeringsbeslutning.

Per.

Det 'proportionalitetsprincip', som Okkels omtaler i den ovenstående mail, henviser til Brostrøms advarsler om, at den planlagte nedlukning var ude af proportioner.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing fra Aalborg Universitet slår fast, at Brostrøm kommer med nogle meget klare faglige advarsler til Okkels.

- Og dem lader Per Okkels så ikke komme videre. Dermed påtager han sig jo noget af et ansvar for den rådgivning, der sker til regeringen.

Bønsing understreger, at man ikke ved, hvad Okkels eventuelt måtte have videreformidlet af Brostrøms indvendinger til regeringen.

- Enten har Okkels sagt til regeringen: Det er fint. Vi har ingen bemærkninger. Eller også har han bare nikket, når regeringen har præsenteret sin beslutning om at lukke institutioner og ikke sagt noget. Begge dele er jo sådan set et problem, siger Bønsing.

- Det er et problem, fordi en del af de faglige vurderinger, som embedsmændene (Brostrøm og andre, red.) kommer med, går jo netop på proportionaliteten, siger Steen Bønsing.

1734 kommentarer
Vis kommentarer