Bruger 'Mein Kampf' i forsvar af Trump

Det republikanske kongresmedlem Mo Brooks tog alternative metoder i brug, da han var på talerstolen i kongressen i Washington i mandag

Se Mo Brooks kontroversielle tale her. Video: RepMoBrooks.

Republikaneren Mo Brooks citerede flere passager fra Adolf Hitlers tobindsværk 'Mein Kampf', da han var på talerstolen i Kongressen mandag. Brooks var ude efter 'socialistiske medier' som CNN, New York Times og Washington Post.

Ifølge Mo Brooks står medierne bag de værste politiske løgne og svindelnumre i amerikansk historie. De står ifølge republikaneren bag beskyldningerne om russisk indblanding i Trumps valgkampagne, og 'fortsætter ud af samme spor, som en anden socialistist, som brugte løgne og propaganda til fulde og med dødelig effekt.'

Det skriver avisen The Washington Post.

Derefter citerede Mo Brooks en længere passage fra Hitlers 'Mein Kampf'. Værket, som den tyske diktator udgav i midten af tyverne. Den antisemitiske bestseller, hvor Hitler to årtier før Anden Verdenskrig fremlagde sin vision om en rent arisk rige.

Tilbageblik Hitlers vilde alpe-luksus: Her lagde han sine grusomme planer

- Hvem er den store mester-løgner? Det er socialisten Hitler, sagde Mo Brooks og fremlagde altså en logik, hvor de førnævnt medier og 'socialistiske demokrater' blev sat i bås med den tyske diktator, der var ansvarlig for det systematiske massemord på de europæiske jøder.

189 kommentarer
Vis kommentarer