Brutalt drab i park: Nu er der ballade på højeste niveau

En russisk mand har siddet fængslet siden august mistænkt for et brutalt drab i en lille park i Berlin. Nu blander Vladimir Putin sig i sagen, og det skaber ballade

På pressemødet kaldte Putin den russiske morder for et 'blodtørstigt og brutalt menneske'. Video: AP

Brutalt og koldblodigt.

Sådan beskrives drabet på den georgiske mand Zelimkhan Khangoshvili, der i august blev skudt to gange i en lille park i Berlin.

Siden august har en russer siddet fængslet for drabet, og nu blander Vladimir Putin sig i sagen, der har udviklet sig til en diplomatisk krise.

På et pressemøde sent mandag aften i Paris kaldte den russiske præsident offeret for en forbryder, der har været involveret i drab på adskillige civile.

- I Berlin blev en kriger, der var eftersøgt i Rusland, dræbt. Han var et blodtørstigt og brutalt menneske, der var medskyldig i et angreb, hvor 98 mennesker døde. Han var en af mændene bag angrebet i Moskvas metro, sagde Vladimir Putin efter topmødet ifølge Reuters.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fire statsledere på stribe til topmødet i Paris. Foto: Ritzau Scanpix
Fire statsledere på stribe til topmødet i Paris. Foto: Ritzau Scanpix

Russerne nægter alt
Den russiske præsident fremlagde ikke yderligere beviser for påstanden, men tilføjede bare, at han ikke ved, hvad der skete med Zelimkhan Khangoshvili i parken.

Den tyske anklagemyndighed har mistanke om, at Rusland eller Tjetjenien er involveret i drabet, men det har russerne nægtet.

Tidligere i december tog balladen for alvor fart, da Tyskland valgte at udvise to diplomater i protest mod Ruslands vilje til at samarbejde.

- Der er nogle udskrevne regler i sådanne sager: Du udviser vores diplomater, vi udviser dine, siger Vladimir Putin om tyskernes beslutning.

Angela Merkel fortalte også mandag, at hun forventer, at russerne fremover vil hjælpe tyskerne med information til efterforskningen.

Zelimkhan Khangoshvili har efter sigende kæmpet sammen med Rusland-kritiske separatister i Tjetjenien, mens den unavngivne formodede gerningsmand angiveligt er knyttet til den russiske efterretningstjeneste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Ukraine på dagsordenen
I den oprindelige dagsorden på mødet mellem Rusland, Frankrig, Tyskland og Ukraine var fred i Ukraine øverst på listen.

Putin mødte i Paris for første gang Ukraines relativt nye præsident, Volodymyr Zelenskij, i et nyt forsøg på at løse konflikten i det østlige Ukraine.

- Yes, I'm happy, sagde Vladimir Putin kortfattet på engelsk om oplevelsen.

Forinden havde han separate bilaterale møder med både Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

186 kommentarer
Vis kommentarer