Annonce:
Annonce:

Bryllup endte i fængsels-helvede: Spion-anklaget uden toiletpapir og barbergrej

Amerikansk krigsveteran skulle deltage i bryllup i Moskva men står nu anklaget for at have modtaget USB-stik med navne på russiske topfolk

Annonce:
Følg Politik

Paul Whelan var i Moskva for at deltage i gode venners bryllup. Men var den 48-årige amerikanske krigsveteran og sikkerhedschef i en virksomhed i Michigan også i Rusland for at spionere?

Det hævder stormagtens efterretningstjeneste FSB, der fire dage efter juleaften arresterede Paul Whelan 'under en spionage-operation'.

The Guardian citerer russiske medier for, at han skal have modtaget et USB-stik med oplysninger om navne på ansatte i betroede stillinger i Ruslands statsadministration.

Det skete angiveligt, lige før han blev pågrebet og spærret inde i fængslet Lofortovo i Moskva.

Fængslet Lofortovo i den russiske hovedstad Moskva er indtil videre Paul Whelans faste opholdssted. Den amerikanske krigsveteran og sikkerhedschef i en privat virksomhed er anholdt og anklaget for spionage i en yderst hemmelighedsfuld affære. Foto: Shamil Zhumatov/Ritzau Scanpix.

Den udlægning er aldrig blevet bekræftet af Ruslands myndigheder. Officielt er der ikke meldt noget ud om, hvad der konkret begrunder russernes mistanke.

Men russiske kontakter mangler Paul Whelan ikke.

Annonce:

Ekspert i svindel og chikane
Paul Whelan har en fortod som udsendt marinesoldat og bodyguard i Irak og har flere gange været i Rusland i forbindelse med sit tidligere job som international 'senior manager' i sikkerhedsfirmaet Kelly Security Service. Han tog sig især af sager om bedrageri, vold og sexchikane.

Paul Whelan har ifølge Time Magazine holdt sine russiske forbindelser ved lige og er stadigvæk fan af fodboldklubben Spartak Moskva.

Den spionage-mistænkte fanges familie har ikke modtaget direkte livstegn fra Paul Whelan, siden USA's ambassadør onsdag fik lejlighed til at aflægge ham et kort besøg.

Det bekymrer hans tvillingebror David Whelan. Han er er overbevist om, at broren var 'på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt', og at russerne misbruger ham som 'skakbrik i en større diplomatisk intrige'.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, garanterer, at det har topprioritet at skaffe sig klarhed over den fængslede amerikaners situation, og at han omgående skal 'sendes tilbage', hvis der ikke er hold i spionage-anklagerne. Foto: Brendan Smialowski

Tvillingebroren hæfter sig blandt andet ved, at Paul Welans ledige it-domæne 'paulnwhelan.com' i november blev opkøbt af en anonym person med IP-adresse i Hong Kong:

- Det skete ud af det blå. Hvem ville gøre det bare seks uger før russerne anklagede Paul for spionage?

Annonce:

Penge til toiletpapir og barbergrej
Paul Whelans familie er også utrygge ved, at russerne har beskikket en advokat til ham, som ikke taler engelsk.

Konsekvensen er, at Paul Whelan ikke kan kommunikere med omgivelserne og har været nødt til at klare sig uden briller over weekenden. Der har heller ikke været mulighed for at fremskaffe midler til at købe daglige fornødenheder som toiletpapir og barbergrej.

USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, garanterer, at affæren har højeste prioritet, og at han 'snarest' vil skabe sig klarhed over Paul Whelans situation.

- Hvis hans tilbageholdelse ikke er passende, vil vil kræve, at han omgående sendes tilbage, siger Mike Pompeo.

Paul Whelan risikerer op til 30 års fængsel, hvis han kendes skyldig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Marias store chance: Fængsling kan hjælpe russisk spion

Den russiske våben-aktivist og agent Maria Butina har erkendt at have infiltreret den amerikanske våben-lobby og videregivet oplysninger om nøglepersoner i politik og erhvervsliv til sin kontaktperson. Foto: Pavel Ptitsin/AP

De amerikanske medier spekulerer kraftigt i, om Rusland har jaget en krog i Paul Whelan for at bane vej for en udveksling med russere tilbageholdt for spionage i USA.

Annonce:

Det er højaktuelt, efter at den 30-årige agent Maria Butina i december erklærede sig skyldig i at have infiltreret den amerikanske våben-lobby. Den højt profilerede russer benyttede sig af sit medlemskab i lobbyen National Riffle Association til at skaffe sig i kontakt med ledere af Det Republikanske Parti og andre topfolk indenfor for politik og erhvervsliv.

Den amerikanske presse spekulerer i, om Paul Whelan er en diplomatisk skakbrik, som skal bane vej for en udveksling af våben-lobbyisten Maria Butina og andre tilbageholdte russere i USA. Foto: AP
Den amerikanske presse spekulerer i, om Paul Whelan er en diplomatisk skakbrik, som skal bane vej for en udveksling af våben-lobbyisten Maria Butina og andre tilbageholdte russere i USA. Foto: AP
 
Maria Butina skal også have samlet oplysninger om embedsmænd og organisationer, som hun gav videre til den højtstående russiske diplomat, der var hendes kontaktperson.

Samtidig er en anden russer, Dmitry Makarenko, dagen efter Whelans arrestation blevet tilbageholdt på Mariana Islands i det østlige Filippinske Hav. Han blev i 2017 anklaget for at have eksporteret illegale våben til USA.

Ruslands vice-udenrigsminister Sergei Ryabkov afviser, at der er hold i spekulationerne: - Det emne ser jeg ingen grund til at tage op, siger han til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: