Bush deler usædvanligt pizzabillede: Afslut det nu

Med en besked om, at det er på tide for Demokraterne og Republikanerne at afslutte nedlukningen, leverede George W. Bush pizza til Secret Service-personale

Den tidligere præsident George W. Bush gjorde dagens gode gerning, da han leverede pizza til offentligt ansatte, der for tiden arbejder uden løn. Her ses han, da i Danmark afholdte et pressemøde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix
Den tidligere præsident George W. Bush gjorde dagens gode gerning, da han leverede pizza til offentligt ansatte, der for tiden arbejder uden løn. Her ses han, da i Danmark afholdte et pressemøde med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen. Arkivfoto: Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix

Den tidligere amerikanske præsident George W. Bush tog fredag tjansen som pizzabud for en dag.

Han gjorde dagens gode gerning, da han leverede mindst seks pizzaer til sine Secret Service-vagter.

Se også: Trump er på vej med melding om nedlukning og grænsesikkerhed

'Laura W. Bush (George W. Bushs kone, red.) og jeg er taknemmelige for vores Secret Service-personale og de tusindvis af føderale medarbejdere, der arbejder hårdt for vores land uden løn. Og vi takker vores medborgere, der støtter dem', skriver Bush, der var USA's præsident nummer 43, på Instagram.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pizzauddelingen sker i kølvandet på USA's længste nedlukningen af statslige arbejdspladser. Nedlukningen begyndte 22. december 2018.

Det er endnu ikke lykkedes Demokraterne og Republikanerne at blive enige om et årligt budget for de statsansatte, og derfor er det amerikanske statsapparat delvist lukket ned.

Orlov eller ingen løn
Nedlukningen har betydet, at omkring 800.000 amerikanske offentligt ansatte, herunder Secret Service..medarbejdere, er sendt på orlov eller arbejder uden løn på snart femte uge.

Og er den republikanske præsident stædig nok, forsætter nedlukningen.

De offentligt ansatte får ikke deres løn, før Donald Trump får sin mur mellem USA og Mexico.

Se også: 376 tilbageholdt efter usædvanlig grænsekrydsning: - Det er uhørt

Afslut nedlukningerne
Trump kræver 37,5 milliarder kroner til at betale for grænsemuren med, men det afviser Demokraterne.

Det har fået ekspræsident George W. Bush til tasterne på sin Instagram-profil med en appel om, at begge sider af forhandlingsbordet får løst problemet.

'Det er på tide for ledere på begge sider at lægge politikken til side, mødes og afslutter denne nedlukning', skriver han.

Den tidligere republikanske præsident kommer dog ikke med noget konkret forslag til, hvordan parterne kan mødes på midten.

Se også: Trumps vilde hævn: Nægter demokrater fly til krigszone

560 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere