Byråd stemmer ja til rekord-højhus

Det 320 meter høje Bestseller-tårnet uden for Brande er netop blevet godkendt af byrådet

Sådan skal tårnet se ud. Redigering: Kristian Hansen

Byrådet i Ikast-Brande Kommune har stemt ja til, at Bestsellers højhus kan blive en realitet.

Efter byrådsmødet fortæller Henrik Engedahl, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, at et enigt byråd har stemt ja til tårnet.

- Jeg har sjældent oplevet en så enstemmig opbakning fra de lokale. Der har nærmest været skuffende få indsigelser og beklagelser til borgermøderne. Man skal lede længe efter demonstrationsoptog mod det her, siger Henrik Engedahl (V), formand for teknik- og miljøudvalget.

Mange overvejelser endnu
Hos Bestseller er projektleder Anders Krog begejstret for godkendelsen af lokalplanen.

'Vi er meget glade for, at planerne nu er blevet godkendt i byrådet, og vi er meget stolte af og ydmyge over den store opbakning, der har været til projektet – særligt lokalt. Det er vigtigt for os at understrege, at lokalplansgodkendelsen kun er et blandt flere indledede skridt på en lang rejse,' siger Anders Krogh i pressemeddelelsen.

Modekoncernen lader dog ikke champagnepropperne springe endnu.

'Godkendelsen er selvfølgelig afgørende for projektet, men vi har stadig en del arbejde og overvejelser, vi skal have på plads, førend et projekt som dette kan føres ud i livet. Vi taler stadig år inden et potentielt første spadestik,' lyder det fra Anders Krogh i pressemeddelsen.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Bestseller, der ikke havde yderligere kommentarer end hvad der står i pressemeddelelsen.

Se også: Modekoncern vil opføre Danmarks højeste bygning i jysk provinsby

Tårnet skal være en del af Bestseller Village & Tower, der skal udgøre hovedkvarteret for Bestseller-koncernen.

Byen er planlagt til at blive 645.000 kvadratmeter, hvilket svarer til 88 fodboldbaner, og kommer til at rumme omkring 60 butikker, boliger, hotel- og konferencecenter, kontorlokaler, caféer, restauranter, uddannelsesinstitutioner, legepladser, cykelstier og en tankstation.

I efteråret var Herning Kommune ude med riven, da kommunen mente, at højhuset ville være 'et indgreb' i kommunens uforstyrrede landskaber.

Bestseller har lavet nogle illustrationer af, hvordan det højhuset kommer til at se ud i landskabet. Det bliver Danmarks højeste bygning, hvis det bliver gennemført. Illustration: Bestseller Samfund - 7. nov. 2018 - kl. 23:41 Højhus-helvede: Planer om Danmarks højeste bygning skaber splid

251 kommentarer
Vis kommentarer