Søndag skal borgerne i den spanske region Catalonien tage stilling til, at om landet skal løsrive sig fra Spanien og blive en selvstændig stat.
Det er i hvert fald hensigten fra den catalanske regerings side. Afstemningen er dog blevet erklæret ulovlig af regeringen i Madrid, og der er en forventning om, at de fleste modstandere af uafhængighed vil boykotte afstemningen.
Forstå det spanske kaos: Tusindvis af politifolk indsat og præsident trues med anholdelse
Afstemningen vil derfor sandsynligvis ende med et flertal for uafhængighed, men da det er mod forfatningen vil Catalonien efter al sandsynlighed stadig være en del af Spanien på mandag - om end der muligvis er lidt mere politisk og folkelig uro end sædvanligt i Spaniens rigeste region.
Et af de tilbagevendende spørgsmål i forbindelse med afstemningen har været fra de sportsinteresserede, som er meget ivrige efter at vide, hvad en catalansk uafhængighed vil betyde for storholdet FC Barcelona, der har hjemme i regionens hovedstad.
En La Liga uden Barcelona ville uden tvivl betyde en sportslig nedgradering for ligaen, idet Real Madrid ville stå alene som storhold i ligaen.
Minister i Catalonien: Spanien er ikke et demokrati
Samtidig ville det også være begrænset, hvilke udfordringer Barcelona ville stå over for på den hjemlige bane, da det kun ville være Espanyol og en stribe mindre hold, der ville være tilbage som modstandere af storklubben.
Vil støtte den catalanske befolkning
Folkene bag FC Barcelona selv har helt formelt taget afstand fra spørgsmålet om uafhængighed, da de insiterer på, at de ikke er politikere. Derfor har de heller ikke taget stilling til, hvilken liga, de vil spille i i tilfælde af, at det umulige skulle ske og Catalonien blev uafhængigt.
FC Barcelona har dog ifølge BBC i 2014 tilmeldt sig 'Den Nationale Pagt for Retten til at Vælge', som er en organisation, der går ind for retten til at stemme om Cataloniens uafhængighed.
Samtidig udsendte klubben sidste onsdag en opsigtsvækkende melding i kølvandet på, at den spanske regering havde foretaget en stribe anholdelser og ransagninger forud for afstemningen.
Her lød det blandt andet fra klubben, at man vil 'fortsætte med at støtte viljen for hovedparten af den catalanske befolkning', og at man vil 'fortsætte med at gøre det på en civil, fredelig og eksemplarisk måde'.
Kaos i Catalonien: Barça kaster sig ind i kamp for løsrivelse
- De bestemmer ikke selv
Barcelonas vicepræsident Carles Villarubí udtalte tidligere på måneden, at man forventer at spille i samme liga som Espanyol, hvilket var en skjult hentydning til, at man regner med at blive i den spanske liga sammen med klubben, hvis fans betragtes som værende imod uafhængighed.
Ifølge den spanske liga er der dog ikke nogen, der skal tage for givet at blive hængende i La Liga.
- Barcelona kan ikke vælge, hvor de vil spille, hvis der er en uafhængighedsproces i gang i Catalonien, lyder det fra Javier Tebas, der er præsident for den spanske liga, ifølge BBC.
Kæmpe-krise i Spanien: - Det kan blive voldeligt
Samme BBC har talt med en 'højtstående kilde' i FC Barcelona, som fortæller, at klubben ikke vil melde noget klart og officielt ud, da der er tale om 'et hypotetisk scenarium'.
Klubben forventer dog at blive i La Liga, da de er et af verdens førende sportsbrands, som enhver liga ville være interesseret i at have.
Selv hos konkurrenterne hos Real Madrid er der tilsyneladende ikke håb om at en - hypotetisk - uafhængighed for en betydning får Barcelonas tilstedeværelse i det spanske ligasystem.
- Jeg kan ikke forestille mig den spanske liga uden Barcelona. Jeg kan bare ikke se det for mig som fan af fodbold eller af sport generelt, lyder det fra Real Madrid-træner Zinedine Zidane.