Charlie Hebdo håner Tyrkiets præsident

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har stillet sig i spidsen for en kampagne mod Frankrig, og nu kommer han på forsiden af satiremagasinet Charlie Hebdo

Erdoğan sagde i weekenden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der ikke vil tage afstand til karikaturtegninger af profeten Muhammed, burde 'mentalundersøges'. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix
Erdoğan sagde i weekenden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der ikke vil tage afstand til karikaturtegninger af profeten Muhammed, burde 'mentalundersøges'. Foto: Adem Altan/Ritzau Scanpix

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, får ørerne i maskinen af det franske satiremagasin Charlie Hebdo.

Således bliver en karikaturtegning af Erdoğan placeret på den nyeste forside af magasinet. Her er præsidenten portrætteret tilbagelænet i en lænestol iført underbukser og med topmave, mens han løfter op i en kvindes chador og har tungen hængende ud ad munden.

Se forsiden her

Dertil kommer teksten 'I privaten er han meget sjov'.

Charlie Hebdo genoptrykker Muhammed-tegninger før retssag

Mod Frankrig
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har stillet sig i spidsen for en kampagne mod Frankrig.

Han sagde i weekenden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der ikke vil tage afstand til karikaturtegninger af profeten Muhammed, burde 'mentalundersøges'.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau TRT opfordrer Erdoğan via en tv-tale til, at man boykotter franske varer.

I 2015 var Charlie Hebdo og magasinets medarbejdere ofrer for et terrorangreb på redaktionen i Paris, hvor 12 personer mistede livet.

Protesterer mod Muhammed-tegninger

40.000 på gaden
Titusinder af mennesker var tirsdag på gaden i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. De demonstrerer mod Frankrig for i tegninger at besudle profeten Muhammed.

Folkemængden opfordrer ligesom Erdoğan til at boykotte franske varer. Demonstranterne brænder samtidig en figur af, som skal ligne præsident Emmanuel Macron.

Ifølge politiet i Bangladesh deltager 40.000 mennesker i demonstrationen, der er organiseret af et islamisk parti, i Dhaka.

Delte uhyggeligt billede efter angreb

Halshugning
Præsident Macron har sagt, at han 'ikke vil tage afstand fra karikaturtegningerne'. Udmeldingen sker, efter en 47-årig skolelærer blev halshugget i en forstad til Paris.

Skolelæreren underviste i ytringsfrihed og havde vist karikaturtegninger af profeten Muhammed.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har efterfølgende sagt, at halshugningen var islamistisk terror.

- En borger er blevet dræbt i dag, fordi han var lærer, og fordi han underviste om ytringsfrihed, siger Macron nær den skole, hvor læreren blev dræbt. Hele landet står bag vores lærere. Terrorister må ikke splitte Frankrig, sagde præsidenten efter drabet.

Politiet var til stede og stærkt bevæbnet efter drabet

Macron: Dræbt lærer var en af Frankrigs stille helte

Tusinder af franskmænd går på gaden efter drab på lærer

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Hvor der er penge, der er Peter