Chefredaktør: - Donald Trump er åndssvag

Det grønlandske folk tager de verserende salgsrygter med et smil

Chefredaktør på Sermitsiaq Poul Krarup har ikke meget til overs for Donald Trump efter rygtet om et køb af Grønland er begyndt at florere. Foto: Ritzau Scanpix/Twitter
Chefredaktør på Sermitsiaq Poul Krarup har ikke meget til overs for Donald Trump efter rygtet om et køb af Grønland er begyndt at florere. Foto: Ritzau Scanpix/Twitter

I Grønlands hovedstad, Nuuk, har man ikke andet end latter til overs for historien om den amerikanske interesse i deres land.

Hos nyhedsmediet Sermitsiaq fortæller chefredaktør Poul Krarup, at det grønlandske folk griner ad Donald Trumps planer.

- Der bliver bare grinet ad det heroppe, man kan ikke andet, siger Poul Krarup til Ekstra Bladet.

Chefredaktøren kan desuden berette, at folkestemningen peger i retning af rungende nej til at komme på amerikanske hænder.

- Grønland er ikke til salg. Alle heroppe tager afstand til, at det overhovedet kan komme på tale. Donald Trump er åndssvag, siger Poul Krarup.

Den grønlandske udenrigsministerium kommer med en lignende udmelding på det sociale medie Twitter.

Danmark kan ikke sælge Grønland
Flere danske politikere har dagen igennem afvist, at et dansk salg af Grønland kan komme på tale. Men ifølge lektor på Grønlands Universitet Rasmus Leander, er det slet ikke muligt for Danmark at sælge verdens største ø.

- Det kan simpelthen ikke lade sig gøre for Danmark at sælge Grønland. Selvstyreloven fra 2009 slår klart fast, at grønlænderne er deres eget folk.

- Så det er et meget klart nej til spørgsmålet om, hvorvidt Grønland er Danmarks til at sælge, siger Rasmus Leander Nielsen ifølge Ritzau.

Statsminister Mette Frederiksen tager mandag til Grønland forud for Donald Trumps besøg i Danmark i starten af september. Her har statsministeren erklæret, at Arktis og Grønland er placeret højt oppe på dagsordenen.

372 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere