Conte får grønt lys til at danne ny regering i Italien

Femstjernebevægelsen og Demokratisk Parti har lagt års fjendskab til side for at danne ny italiensk regering

Den italienske præsident, Sergio Mattarella, har torsdag givet premierminister Giuseppe Conte mandat til at danne en ny regering.

Det oplyser en talsmand for præsidenten efter et møde.

Partierne Femstjernebevægelsen og Demokratisk Parti (PD) blev onsdag enige om at lægge flere års fjendskab til side og gå i regering sammen.

PD gik samtidig med til at genudnævne Conte som premierminister.

Den tidligere italienske regeringskoalition, der bestod af Femstjernebevægelsen og Lega under ledelse af den indvandringskritiske Matteo Salvini, brød sammen, da Salvini ønskede et valg.

Salvini trak sig ud af koalitionen i forventning om at blive politisk styrket ved et hurtigt valg, da hans parti stod til markant fremgang.

Men hans manøvre slog fejl, da Conte afviste at gå af øjeblikkeligt.

Nu er det lykkedes for Conte at holde Salvini fra det politiske fad ved at indgå det overraskende samarbejde med socialdemokratiske PD.

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere