Coronapasset kan komme igen

Tirsdag holder Epidemikommissionen møde om den seneste tids udvikling i smitten med coronavirus. Støttepartier er enige om at genindføre coronapas, hvis myndighederne anbefaler det

Hvis coronavirussen ophøjes til en samfundskritisk sygdom, åbner det blandt andet op for, at der kan komme restriktioner. Foto: Martin Lehmann
Hvis coronavirussen ophøjes til en samfundskritisk sygdom, åbner det blandt andet op for, at der kan komme restriktioner. Foto: Martin Lehmann

Det kan muligvis være, at der kommer et gensyn med coronapasset for danskerne.

Men det vil kun ske, hvis Epidemikommissionen, som holder møde i dag, kommer med en indstilling til Folketinget om, at det bliver nødvendigt.

Sådan lyder det hvert fald fra to sundhedsordfører fra regerings støttepartier, Enhedslisten og SF.

Coronapasset blev i første omgang introduceret tilbage i maj.

Kræver corona opklassificeres
Men for at coronapasset kan genindføres, kræver det, at coronavirussen ophøjes til en samfundskritisk sygdom, eller ved at det sker gennem lovgivning.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har på Twitter givet udtryk for, at hun mener, at coronapasset skal genindføres.

Artiklen fortsætter under tweetet...

Og det er SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen enig i, dog så længe sundhedsmyndighederne siger, at det giver mening.

- Vi vil både stemme for at opklassificere corona til en samfundskritisk sygdom, hvis myndighederne beder os om det, og vi vil også gøre det, hvis de beder os om at indføre coronapas igen, siger hun til Ekstra Bladet.

- Ligger det til at blive opklassificeret til en samfundskritisk sygdom nu, synes du?

- Det var ikke det, der var afsættet i fredags til mødet (orienteringmøde mellem Folketingets sundhedsordførere og sundhedsmyndighederne, red.), vil jeg sige, men ikke desto mindre blev der luftet muligheden for, at man ville kunne få brug for det, hvis udviklingen fortsatte i den her retning, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ifølge SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, vil SF stemme for at genindføre coronapasset, hvis sundhedsmyndighederne siger, det giver mening. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Ifølge SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, vil SF stemme for at genindføre coronapasset, hvis sundhedsmyndighederne siger, det giver mening. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Afventer
Hos Enhedslisten afventer man, indtil der ligger en klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne.

- Vi kommer til at lytte til, hvad myndighederne siger. Vi er sådan set helt åbne over for det, men afventer deres indstilling i forhold til, om det er nødvendigt, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund.

- Det kræver, at covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, hvis coronapasset skal genindføres, og indtil nu har vi ikke hørt fra sundhedsmyndighederne, at det er der, vi er.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, afventer en klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, afventer en klar anbefaling fra sundhedsmyndighederne. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
 

Andre restriktioner

- Hvad med andre restriktioner som for eksempel mundbind i offentlig transport?

- Jeg har ikke hørt nogen sige, at det skulle på tale igen. Når jeg peger på coronapasset, så er det, fordi jeg lytter mig til, at sundhedsmyndighederne siger, at det er et værktøj, de godt kunne se, de kunne have brug for, hvis udviklingen fortsætter på den her måde, siger Kirsten Normann Andersen.

Sådan lyder det også hos Enhedslisten.

- Coronapasset var nok det første initiativ, der blev indført, før vi begynder at snakke mundbind i offentligt transport, siger Peder Hvelplund.

- Men det vil igen kræve, at corona blev kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og det har jeg svært ved at se, at det kan blive nu, siger han og henviser til, at der skal ligge en indstilling fra sundhedsmyndighederne.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri