Annonce:
Annonce:

Dagpenge-chok: De får mere - men udgifterne stiger endnu mere

En nyuddannets udgifter kommer til at stige mere end indtægten, når de nye dagpengeregler træder i kraft 1. maj. Det vurderer forbrugerøkonom hos Nordea

Annonce:
Følg Politik

Selvom dagpengesatsen for nyuddannede sænkes efter de første tre måneder, kommer nyuddannede fortsat til at opleve en stigning i indtægt i forhold til SU'en.

Sådan har svaret lydt fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), når hun er blevet spurgt til de nye dagpengeregler, der træder i kraft 1. maj, og som halverer dagpengeperioden og sænker satsen efter tre måneder for nyuddannede.

Men selvom indtægterne rigtigt nok kommer til at stige, kommer udgifterne til at stige endnu mere.

Det vurderer forbrugerøkonom hos Nordea Ida Moesby, som har lavet overkastbudgetter for henholdsvis studerende og nyuddannede.

Et skrabet budget
Hun har forsøgt at skabe overblik over de typiske udgifter for studerende - og hvordan de ændrer sig, når man kan kalde sig nyuddannet.

Annonce:

- Jeg har lavet et - vil jeg sige - skrabet budget, hvor der ikke er sat på til ekstra fornøjelser. Og i dét budget, jeg har lavet, og som bygger på forskellige estimater for, hvad det eksempelvis koster at være forsikret, at have en mobiltelefon osv., bliver det faktisk dyrere at være færdiguddannet på den nye dimittendsats, end hvis man var på SU i dét budget, siger hun til Ekstra Bladet.

- Det er naturligvis en politisk beslutning, hvor høj dimittendsatsen skal være. Men budgettet bliver naturligvis strammere, når den sænkes.

Budgettet bygger på en nyuddannets indtægt efter de første tre måneder på dimittendsats.

Artiklen fortsætter under faktaboksen ...

De nye dagpengeregler

De nye dagpengeregler træder i kraft 1. maj.

Lavere sats og halvering af perioden for dimittender
For de nyuddannede betyder de nye regler, at deres dagpengeperioder halveres fra de nuværende to år til et år.

Derudover vil de nyuddannede under 30 og uden børn de første tre måneder af dagpengeperioden modtage den nuværende dimittendsats, hvilket er 14.106 kroner om måneden før skat. Herefter sænkes satsen til 9699 kroner om måneden før skat.

Desuden skal alle nyuddannede opfylde et sprogkrav for at kunne modtage dimittendsatsen. Man skal altså have bestået sprogprøve 2 i dansk eller have fuldført 6. klasse.

Andre oplever stigning
Imens nyuddannede oplever en sænkelse i dagpenge, kan en gruppe af dagpengemodtagerne se frem til en stigning de første tre måneder.

Det drejer sig om dem, der inden for de sidste tre år har haft sammenlagt to års fuldtidsarbejde, og som i fire år op til ledigheden har været medlem af en a-kasse.

De vil modtage 3721 kroner ekstra om måneden de første tre måneder, hvilket betyder, at satsen hæves fra 19.728 kr. om måneden før skat til 23.449 kr. Efter de tre måneder modtager man igen 19.728.

Husleje og fagligt kontingent
Ifølge Moesby er særligt husleje og prisen for fagforening, a-kasse og forsikringer poster, der for alvor vil stige, når man ikke længere studerer. Det skyldes, at man som studerende kan bo i studiebolig eller på kollegie, og at man ofte får gratis - eller meget billigt - medlemskab af fagforening og a-kasse, ligesom mange får rabat på forsikringer.

Annonce:

Af Moesbys budgetter fremgår det, at en nyuddannet efter de første tre måneder på den nye dimittendsats går i minus med 6.388 kroner, imens man på den gamle dimittendsats stod med et minus på 3.678 kroner om måneden.

Til sammenligning lander en studerende på SU, der ikke har studiejob, et minus på 2.654 kroner om måneden.

- Det, man skal huske i forhold til SU-budgettet, er, at mange spæder SU'en op ved at have et studiejob ved siden af. Der er også mulighed for at tage et SU-lån. Så der er lidt flere muligheder, hvorimod man som færdiguddannet jo kun får dimittendsatsen, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ida Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea. Pressefoto: Nordea
Ida Moesby, forbrugerøkonom hos Nordea. Pressefoto: Nordea
 

Går ikke op
Forbrugerøkonomen understreger, at der vil være nogen, der har højere udgifter, og dermed vil få en endnu strammere økonomi, imens andre vil have lavere udgifter, og altså ikke vil blive ramt lige så hårdt af de nye regler.

Annonce:

- Man kan i teorien fjerne diverseposten og ikke sætte nogen penge til side på den - men jeg vil altid anbefale, at man har en diversepost, så man har en økonomisk buffer til uforudsete udgifter. Men selv hvis man skærer dén fra, går budgettet stadig ikke op. Der vil altså skulle skæres flere udgifter fra, hvis dette budget skal balancere.

Her kan du se Moesbys budgetter for studerende på SU og for dimittender på henholdsvis den gamle dimittendsats og efter tre måneder på den nye.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Støjberg er bare på toppen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: