Annonce:
Annonce:

Danmark giver hjælp til Marokkos sårbare i coronakrisen

Udenrigsminister Jeppe Kofod har underskrevet en aftale, der giver cirka 25 millioner kroner til coronahjælp

Annonce:
Følg Politik

Der var glæde i den marokkanske hovedstad, Rabat, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tirsdag underskrev en aftale om coronahjælp til nogle af Marokkos mest sårbare grupper.

Danmark vil konkret bidrage med cirka 25 millioner kroner, der via et FN-program skal gå til sårbare kvinder og piger. Dermed er aftalen samtidig med til at understrege, at regeringen ønsker større fokus på Afrika.

- Det her projekt er sindssygt vigtigt for Marokko, som har været igennem en pandemi, der især har ramt sårbare grupper af piger og kvinder. Vi vil både hjælpe migrantbefolkningen her og marokkanerne, siger Jeppe Kofod.

Han er tirsdag og onsdag på et todages besøg i det nordafrikanske land Marokko.

Den danske udenrigsminister ser generelt Afrika som et helt centralt område for Danmark og Europa i de kommende år.

Annonce:

De to kontinenter har en fælles interesse i at hjælpe til at stoppe migrationen, som både er en udfordring for et transitland som Marokko og for et modtagerland som Danmark. Det samarbejdet skal besøget være med til at styrke.

Spørgsmål: Spørgsmålet om et modtagecenter fylder meget i Danmark. Er der er et element af, at hvis vi hjælper Marokko på dette område, så kan de hjælpe os med et modtagecenter?

- Nej, det er ikke på dagsordenen her på den måde. Vi har en fælles udfordring både med Marokko og andre nordafrikanske lande og Europa i forhold til at håndtere irregulær migration.

- Jeg er her for at styrke det, der adresserer nogle af årsagerne til irregulær migration. Det er vigtigt at give piger og kvinder bedre rettigheder. De er nogle af ofrene for irregulær migration og menneskesmuglere, siger Jeppe Kofod.

Han peger på, at sårbare piger og kvinder samtidig er blandt dem, der bliver hårdest ramt af kriser som corona.

Annonce:

- Så på den måde er det ikke en dagsorden om et modtagecenter. Det er en dagsorden om, at vi får tacklet migrationsudfordringen i fællesskab.

Spørgsmål: Hvordan bidrager projektet konkret til det?

- Det bidrager med at give de sårbare piger og kvinder rettigheder. Og det bidrager til at give dem nogle redskaber, så de kan vende hjem, hvis de er migranter, eller hjælpe dem til et bedre liv i Marokko, siger Jeppe Kofod.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: