Danmark tilslutter sig FN-erklæring om migration

Statsministeren nikkede mandag ja til FN-erklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Danmark har mandag tiltrådt FN-erklæringen om migration på en konference i Marrakesh.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var til stede, da erklæringen blev godkendt med akklamation.

FN-erklæringen, der bærer navnet Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, indeholder 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration.

Eksempler på målsætningerne er at indsamle og anvende data, der skal bruges til at udvikle politiske tiltag samt at forbedre tilgængelighed og fleksibilitet i adgangsveje til lovlig migration.

Desuden indeholder erklæringen målsætninger om at styrke internationale modsvar på smugling af migranter og at styrke internationalt samarbejde og globale partnerskaber om sikker, velordnet og lovlig migration.

Erklæringen har været omdiskuteret, blandt andet i Danmark.

VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, har som det eneste parti i Folketinget været imod, at Danmark tilslutter sig erklæringen.

Dansk Folkeparti frygter, at Danmark politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika. Og at erklæringen dermed får indflydelse på dansk udlændingepolitik.

Det har Lars Løkke Rasmussen afvist. Han mener, at erklæringen, "ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik".

Erklæringen er ikke juridisk bindende. Det er regeringen, FN og eksperter enige om.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener fortsat, at det er forkert. Erklæringen lægger ifølge Martin Henriksen op til at indskrænke pressefriheden og øge mulighederne for lovlig indvandring.

Martin Henriksen mener dog, at det er positivt, at regeringen med en særlig stemmeforklaring gør det klart, hvordan Danmark opfatter erklæringen.

- Hvis det havde været en god erklæring, så havde vi ikke behøvet en stemmeforklaring. Men det er godt, at man går ind og tager forbehold for de værste ting.

- Man tager forbehold for, at man ikke vil øge lovlig indvandring. Man siger klart i stemmeforklaringen, at det ikke er noget, som Danmark eller andre Europæiske lande vil være forpligtet til, siger Martin Henriksen.

Internt i regeringen var der længe tvivl om, hvem der skulle tiltræde erklæringen i Marrakesh på Danmarks vegne.

Både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) afviste i første omgang, at de ville tage afsted.

Senere måtte Lars Løkke Rasmussen slå fast, at de to ministre var i spil til at tage til Marrakesh, lige som han selv og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) var det.

I sidste ende valgte statsministeren altså selv at tage afsted for at tiltræde erklæringen.

FAKTA: Lars Løkke har nikket ja til FN's migrationspagt

Danmark har tilsluttet sig en erklæring i FN, der tilsiger, at migration skal ske under ordnede forhold.

Det er statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der mandag på et møde i den marokkanske by Marrakesh accepterede erklæringen på vegne af Danmark.

Her kan du få et overblik over pagtens indhold og forløbet om Danmarks såkaldte akklamation:

* På FN's Generalforsamling blev det i 2016 vedtaget, at fælles rammer skal sikre, at migration sker under ordnede forhold.

* Den proces er mundet ud i erklæringen Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration (Global Pagt for Sikker, Velordnet og Regulær Migration).

* Den er de seneste uger blandt andet blevet omtalt som "migrationspagten", "Marrakesh-erklæringen" eller "FN-pagten".

* Erklæringen handler udelukkende om migration og ikke om flygtninge, der eksempelvis er på flugt fra krig eller er personligt forfulgt.

* Mandag godkendte Løkke erklæringen på Danmarks vegne.

* Det skete med akklamation. Det vil sige, at repræsentanter for landene uden en stemmeafgivelse tilkendegiver, at de støtter erklæringen. Det kan eksempelvis være ved at klappe eller lignende.

* Erklæringen skal underskrives i FN's Generalforsamling 18. december i New York, og her vil Danmark medbringe en stemmeforklaring.

* En stemmeforklaring betyder kort sagt, at Danmark redegør for, hvordan landet tolker teksten i erklæringen.

* - Der er brug for, at vi får klargjort, hvordan vi ser denne tekst. Ved FN's Generalforsamling vil vi aflevere en tekst, der præciserer danske synspunkter, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen for nylig.

* FN-erklæringer er bredt formuleret, for at flest muligt tilslutter sig. Derfor er det ifølge tidligere formand for FN's Generalforsamling Mogens Lykketoft (S) ikke unormalt, at lande medbringer en stemmeforklaring med deres fortolkning.

* I Danmark er VLAK-regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, imod at sige ja til erklæringen, mens Socialdemokratiet og de øvrige partier bakker op om den.

* Dansk Folkeparti frygter, at erklæringen åbner for, at Danmark på sigt skal lukke flere mennesker fra ikkevestlige lande ind.

* Omvendt har integrationsminister Inger Støjberg (V) afvist, at FN's migrationspagt risikerer at blive "en bombe under dansk udlændingepolitik". Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen "ændrer den ikke et komma i dansk udlændingepolitik".

* Mødet i Marrakesh har skabt overskrifter i både Danmark og rundt om i Europa.

* Flere europæiske lande såsom Polen, Ungarn, Italien og Østrig er bakket ud af pagten. Også USA og Australien har meldt pas.

Kilder: FN, Ritzau.

246 kommentarer
Vis kommentarer