Dansk beslutning skaber voldsom debat i Storbritannien

Genåbningen af de danske skoler er blevet omdrejningspunkt for en større politisk diskussion i Storbritannien

Sådan så det ud, da de yngste klasser startede i skole i Danmark. Video: Philip Davali, Claus Bech, Ritzau Scanpix.

Skal briterne følge Danmarks eksempel og genåbne skolerne?

Det spørgsmål deler i disse dage for alvor vandene i Storbritannien. Her er den danske genåbning for landets yngste borgere nemlig strøget helt til tops på den politiske dagsorden.

Boris Johnsons regering fremlagde i sidste uge en plan for at sende de yngste elever tilbage på skolebænken 1. juni, men det skaber bekymring i samfundet.

Progressive Danmark
I Danmark kunne de store skoleelever mandag igen træde ind i klasselokalet efter flere ugers hjemmeundervisning som led i fase to af den danske regerings genåbningsplan.

Genåbningen af skolerne spiller ligeledes en central rolle i den britiske regerings plan om at åbne samfundet. Derfor kigger man til Danmark, fortæller Michael Gove, der blandt andet er udnævnt til minister for genåbningen, til BBC søndag aften.

- Hvis et progressivt land som Danmark kan åbne skolerne, kan vi også. Der er videnskabelige beviser for, at det er sikkert nok at åbne skolerne, lød det fra Michael Gove.

Den britiske topminister understreger desuden, at der ikke er sket en større spredning af coronavirus i Danmark på trods af genåbningen af skolerne for de mindste klassetrin for et par uger siden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Michael Gove ankomme til et møde i Downing Street søndag. Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix
Her ses Michael Gove ankomme til et møde i Downing Street søndag. Foto: Hannah Mckay/Ritzau Scanpix

Skaber bekymring
Regeringen foreslår en model, der lægger sig op af den danske med ude-undervisning, frokost på forskellige tidspunkter og social distancering.

Men netop det sidste punkt har fået lærere og forældre op i det røde felt. De frygter, at det kan være umuligt at holde den sociale afstand, som er nødvendig i klasselokalerne.

Det fortæller Moyna Edmondson fra en folkeskole i Kent eksempelvis til det britiske medie.

- Det gør de syv uger, jeg har brugt på at holde mig selv og min familie isoleret og sikre, til skamme. Der er ingen chance for, at vi kan holde social distancering, siger hun til BCC.

Lærerinden fremhæver, at hun har 35 elever i sit klasselokale og potentielt 70 forældre derhjemme, hvor blot én skal have virussen, før den spreder sig til alle.

Både i større byer som Liverpool, Manchester og Newcastle afviser borgmestrene, at man kan genåbne skolerne 1. juni uden, at det kommer til at udgøre en for stor sikkerhedsrisiko.

Oppositionspartiet Labour og fagforeningerne vil have den konservative regering til at fremlægge alle videnskabelige beviser for, at det er sikkert at genåbne skolerne, før de tør bakke op om planen.

Den britiske miljøminister indrømmer brug af kokain. Foto: Ritzau Scanpix Politik - 8. jun. 2019 - kl. 19:57 Toppolitiker indrømmer: Jeg har taget kokain

102 kommentarer
Vis kommentarer