Dansk USA-ekspert: - Det er skidt

Begrænsningerne, som USA og Rusland lagde på hinanden som følge af den kolde krig, udløber en efter en

- Som udgangspunkt er det i min analyse skidt, lyder det fra dansk ekspert
- Som udgangspunkt er det i min analyse skidt, lyder det fra dansk ekspert

USA med præsident Donald Trump i front er på vej ud af ’Open Skies-traktaten’, og det kan være et dårligt tegn, om end det ikke er overraskende.

- Når traktaten falder væk, bliver det mere ugennemsigtig, hvad det andet land har af styrker, siger Kristian Søby Kristensen, vicecenterleder Center for Militære studier og seniorforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet til Ekstra Bladet.

Er det godt eller skidt?

- Som udgangspunkt er det i min analyse skidt. Selvfølgelig er der argumenterne om, at teknologien er løbet fra traktaten. Men i mit perspektiv bliver verden alt andet lige ikke mere sikker, siger han.

Se også: The New York Times: Trump vil trække sig fra 'Åben Himmel-traktaten'

Mulighed for overflyvning
Traktaten gav ellers Rusland og USA mulighed for at overflyve hinanden territorier for at inspicere hinandens atombeholdning.

- Med tiden er de traktater, der giver de to lande mulighed for at kigge hinanden i kortene, faldet fra en efter en. Senest med INF-traktaten, siger Kristian Søby Kristensen.

- ’Open Skies’ var en af de sidste traktater, der stod tilbage, og der har i den seneste tid været kritik af logikken bag den fra amerikansk side. Man mener, at teknologien er løbet fra den.

Symbol politik
Den helt store effekt i praksis kommer USA's udtrækning næppe til at have.

- Det afgørende for Trump er den symbolske signalpolitik, der ligger bag at trække sig traktaten, vurderer Søby.

Traktaten blev i første omgang underskrevet af 35 lande i 1992. Det var lande fra NATO og de daværende Warzawapagt-stater, der stod for at underskrive den. Danmarks signatur står også på den.

Kim Jong-un sammen med sin søster, der også var med ved OL i Sydkorea. Foto: AP Verden Er det i virkeligheden hende der styrer showet nu?

442 kommentarer
Vis kommentarer