Danske teenagere skal stemme: Kortere skoledage og væk med topskat

I tre uger af januar skal eleverne på Møn Skole i Stege på Møn deltage i det såkaldte Skolevalg, hvor de skal lære om demokrati og politik. Emner, som de unge teenagere ikke rigtig interesserer sig for

Samfundsfagslærer Kenneth Andersen fra Møn Skole forsøger igennem skolevalget at få sine elever til at interessere for demokrati og valg. Foto: Per Rasmussen
Samfundsfagslærer Kenneth Andersen fra Møn Skole forsøger igennem skolevalget at få sine elever til at interessere for demokrati og valg. Foto: Per Rasmussen

Samfundsfagslærer Kenneth Andersen på Møns Skole i Stege på Møn må kæmpe mod telefoner og tablets om at få de cirka 50 elevers opmærksomhed. Det er svært.

- Kan du ikke lige vække hende, hun sidder og sover, spørger han en af eleverne om, mens han peger på hendes sidemakker.

Pigen sov ikke, hun var bare ikke helt indstillet på at høre om det skolevalg, som hun sammen med de andre fra niendeklasserne på skolen skal deltage i.

De næste tre uger står der nemlig demokrati, valg og politik på deres skoleskema. Nu skal de have mærkesager, lære hvordan man stemmer, og hvad de forskellige politiske partier har af holdninger.

For Kenneth Andersen er det en vigtig del af de unges uddannelse, at de lærer, hvad der foregår i samfundet omkring dem, og ikke kun hvad de lige læser på Facebook.

- Jeg synes, det er en vigtig opgave for os, der har et ansvar for de unge mennesker at lade dem få øjnene op for alle de ting, som rører sig og lade dem tage stilling til det. Dem, jeg underviser, er fremtidens borgere, det er dem, der om nogle år skal stilling til, hvilken retningen samfundet skal drejes, hvad der skal ske med velfærden og uddannelsessystemet, fortæller Kenneth Andersen, da han er færdig med at orientere eleverne om det forestående skolevalg.

Den entusiastiske skolelærer, som selv er aktiv i lokalpolitik, ved godt, at det kan være svært at engagere eleverne i politik, især den på landsplan. Kenneth Andersen håber, at hans elever vil få en bedre forståelse for politik på landsplan efter skolevalget. For sådan som det er nu, så er det mere det, der rører sig i lokalområdet, der har deres interesse.

Fakta: Skolevalg

Der bliver udskrevet Skolevalg hvert andet år. Næste gang vil være i 2021.

Skolevalget er en autentisk gennemført valghandling for 8., 9. og 10. klasser i hele landet

Næsten 80.000 elever på landsplan deltager i Skolevalget 2019.

31. januar skal eleverne stemme til valget. Selve valghandlingen vil være så autentisk som muligt. Der vil blive opstillet valgbåse, der vil blive udleveret stemmesedler. Eleverne skal registreres før de kan stemme, og der vil være valgtilforordnede til stede på skolerne.

Partier, der er opstillingsberettigede til folketingsvalg senest den 1. november året inden der afholdes Skolevalg, som kan stille op.

Partierne på Christiansborg vil fejre resultaterne af Skolevalg på valgdagen.

Valget vil også blive tv-transmitteret.

Kilde: skolevalg.dk

Når man taler med de unge elever fra Møns Skole, så er det hurtigt tydeligt, at deres lærer havde ret. For politik generelt har ikke deres store interesse. Det med mærkesager i forbindelse med skolevalget er heller ikke noget, som de lige har tænkt nærmere over. Men når de skal forholde sig til politik, er det de lokale emner, der har deres fanget deres opmærksomhed.

Emner som topskat, nedskæringer i den lokale offentlige transport, den nærliggende ø Lindholm og højere straffe for vold og overgreb er noget, som de har holdninger til, når de bliver spurgt ind til politik og skolevalg.

Isabell Fjordhøj, 15 år og fra Østmøn.

- Jeg er rimelig uenig i sagen om Lindholm, den er jeg meget imod, det kunne godt være en mærkesag. De, der skal derud, kan få lov til at tage færgen tilbage, det er jo ikke et fængsel. De er kriminelle, og det er ikke for småting, de er derude for, det er jo også vold og sådan noget. De kan bare tage en bus til Vordingborg og derfra toget til København, så kan de bare stikke af. Det er jeg ikke begejstret for.

Isabell Fjordhøj er imod regeringens planer for Lindholm. Foto: Per Rasmussen
Isabell Fjordhøj er imod regeringens planer for Lindholm. Foto: Per Rasmussen

Emil Jørgensen, 15 år og fra Borre.

- Jeg hører meget om politik og synes, det er spændende, men jeg deltager ikke selv i det, men jeg synes, det er fedt, at vi skal lave skolevalg. Skulle jeg være politisk aktiv, så ville jeg være det i Venstre, da jeg bor i et landbrug, og de støtter op om landmændene.

- Skulle jeg vælge en mærkesag at støtte op om, så er det afskaffelsen af topskatten, da jeg ikke synes, den er fair. Bare fordi man arbejder meget og tjener en masse, så skal man ikke betale en masse ekstra i skat.

Emil Jørgensen er imod topskat, da han ikke synes det er fair overfor dem, der tjener mange penge. Foto: Per Rasmussen
Emil Jørgensen er imod topskat, da han ikke synes det er fair overfor dem, der tjener mange penge. Foto: Per Rasmussen
 

Sarah Lund Oddermose, 15 år og fra Stege.

- Jeg har glædet mig til at være med til skolevalget, og jeg tror, at nogle af mine mærkesager kunne godt være transport, kortere skoledage eller sådan noget.

- Jeg forsøger at gå op i politik derhjemme, men min familie synes, jeg er lidt mærkelig, fordi jeg er interesseret i det. Det er på grund af min alder, at de synes, det er sjovt, at jeg går op i politik.

Sarah Oddermose har glædet sig til at Skolevalget blev udskrevet, da hun er interesseret i politik. Foto: Per Rasmussen
Sarah Oddermose har glædet sig til at Skolevalget blev udskrevet, da hun er interesseret i politik. Foto: Per Rasmussen
 

Silas Madsen, 16 år og fra Bogø.

- Jeg går ikke rigtig op i politik, så jeg har ikke rigtig nogen holdning til, hvad de laver inde på Christiansborg. Her på skolen synes jeg, at politik og skolevalg er spændende nok, men derhjemme er jeg ret ligeglad.

- Skal jeg vælge en mærkesag, så kunne det godt være hårdere straffe for vold og overgreb, det vil jeg gerne have bliver taget op politisk. Det er aldrig godt at være voldelig overfor andre, og det skal man straffes for. Aktiv dødshjælp er også noget, jeg går ind for. Man skal ikke bare kunne give det til folk, de skal være dødeligt syge og have været det over en længere periode.

Silas Madsen gå ikke på i politik, når han er derhjemme. Taler de om politik i skolen, så synes han, at det kan være ret spændende. Foto: Per Rasmussen
Silas Madsen gå ikke på i politik, når han er derhjemme. Taler de om politik i skolen, så synes han, at det kan være ret spændende. Foto: Per Rasmussen
 

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere