Dansker valgt til overborgmester i Tyskland

Som den første udenlandske statsborger nogensinde er dansker blevet borgmester i en storby

Foto: Bernd Wüstneck/dpa/Ritzau Scanpix
Foto: Bernd Wüstneck/dpa/Ritzau Scanpix

Den 46-årige dansker Claus Ruhe Madsen er søndag blevet valgt til overborgmester i den tyske by Rostock.

Det skriver DR.

Claus Ruhe Madsen vandt anden runde i borgmestervalget i byen, og her slog han sin direkte konkurrent, tyske Steffen Bockhahn, ved at sikre sig 57,1 procent af stemmerne.

Han er dermed den første udenlandske statsborger nogensinde, der er blevet valgt til overborgmester i en tysk storby, skriver DR.

Claus Ruhe Madsen har stillet op som løsgænger under sloganet 'Rostock Bewegen', som kan oversættes ordret til 'Bevæg Rostock'.

Foto: Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix
Foto: Bernd Wüstneck/Ritzau Scanpix

Han er født i København, men han har boet i Tyskland i 26 år. Han har indtil nu arbejdet som møbelhandler.

Ifølge DR har han i kampagnen blandt andet lovet, at han vil renovere havneområdet ud til Østersøen og arbejde for bedre offentlig trafik og flere cykelstier, samtidig med at han har haft klimaet højt på dagsordenen.

Han har desuden markeret sig ved at føre kampagne bag styret på en ladcykel, som han trofast har kørt rundt i byen med.

Også på store landsdækkende tyske medier som Bild er det tophistorie, at danske Claus har scoret sig borgmesterkæden i Rostock.

Således bringer mediet et billede af en storsmilende Claus Ruhe Madsen sammen med overskriften 'Første overborgmester uden tysk pas'.

186 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere